FDA godkender Rexulti (brexpiprazol) som kombinationsbehandling til voksne med svær depression og som behandling til voksne med skizofreni
- Der er ca. 15 millioner voksne i USA med svær depression (MDD) hvoraf mange ikke opnår et tilfredsstillende resultat af behandlingeni,ii. Der er 2,4 millioner voksne med skizofreni, der stadig har problemer med at finde effektive behandlinger[i]
- Godkendelsen er baseret på et klinisk program, hvor Rexulti har vist forbedringer i patienters symptomer i forhold til placebo ved brug af Rexulti som kombinationsbehandling af svær depression og som monoterapi ved skizofreni
- Rexulti vil blive tilgængelig for patienter i USA i begyndelsen af august 2015
Valby, Danmark, og Tokyo, Japan, 11. juli 2015 - H. Lundbeck A/S (Lundbeck) og Otsuka Pharmaceutical Co., Ltd. (Otsuka) meddelte i dag, at de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har godkendt Rexulti® (brexpiprazol) som kombinationsbehandling af voksne med svær depression (MDD) og som behandling til voksne med skizofreni. Rexulti blev opdaget af Otsuka og udviklet i samarbejde med Lundbeck. Det vil blive markedsført i et fælles samarbejde mellem de to virksomheder og forventes at være til rådighed for patienter i USA primo august 2015.
Rexultis virkningsmekanisme i behandlingen af svær depression og skizofreni er ukendt. Men effekten af Rexulti sker antageligt gennem en kombination af partiel agonistisk aktivitet ved serotonin 5-HT1A og dopamin D2 receptorer og en antagonistisk aktivitet ved receptorer for 5-HT2A. Herudover viser Rexulti høj affinitet (dvs. subnanomolar) for disse receptorer samt for noradrenalin alpha1B/2C receptoreriii.
Mere end 4.500 individer i fase II og fase III kliniske studier har fået Rexulti, og godkendelsen var understøttet af fire gennemførte placebo-kontrollerede kliniske fase III-forsøg i de nu godkendte indikationer. To studier som tillægsbehandling til antidepressiva i svær depression og to studier inden for skizofreni.
Rexulti i kombinationsbehandling ved svær depression (MDD) hos voksne
“For nogle patienter med svær depression er monoterapi med antidepressiva ikke tilstrækkeligt, og disse patienter lider fortsat med symptomer,” sagde Michael E. Thase, professor i psykiatri; leder af Mood and Anxiety Program, University of Pennsylvania School of Medicine samt studieinvestigator. “I de kliniske forsøg, der førte til godkendelsen fra FDA, hjalp tilføjelsen af brexpiprazol til igangværende antidepressiv behandling, patienter med klinisk depression med at håndtere ubehandlede symptomer.”
Effekten af Rexulti som kombinationsbehandling af svær depression blev evalueret i to 6-ugers placebo-kontrollerede kliniske forsøg med voksne patienter. Patienterne overholdt DSM-IV-TR-kriterierne for svær (eller klinisk) depression, med eller uden angstsymptomer, og havde førhen ikke udvist tilstrækkelig respons ved et til tre behandlingsforsøg med antidepressiv behandling (ADT) og havde yderligere ikke været responsive ved en enkelt-blindet ADT-fase i 8 uger. Det primære effektmål for begge studier var ændring i MADRS (Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale). Data fra de kliniske forsøg viste:
- Rexulti + ADT ved 2 mg og 3mg var bedre end placebo. Det gennemsnitlige MADRS udgangsniveau blev reduceret fra 27 ved randomisering med 8,36 (2 mg) og 8,29 (3 mg), sammenlignet med reduktioner ved placebo + ADT på 5,15 og 6,33 i de respektive forsøg. 1 mg var ikke bedre end placebo
- Behandlingsstandsning på grund af bivirkninger udgjorde 3 % for Rexulti + ADT sammenlignet med 1 % for placebo + ADT. De mest almindelige bivirkninger ved samlede doser af kombinationsbehandlingen Rexulti + ADT (over 5 % og mere end det dobbelte af placebo) omfattede akatisi (9 % mod 2 % for placebo) og vægtforøgelse (7 % mod 2 % for placebo).
ADT øgede risikoen for selvmordstanker og –adfærd sammenlignet med placebo blandt patienter op til 24 år gamle i korttidsstudier. Alle patienter der behandles med ADT bør monitoreres for klinisk forværring og begyndende selvmordstanker og –adfærd, specielt i de første måneder af behandlingen samt ved ændrede dosering.
Rexulti som skizofrenibehandling til voksne
“En hovedprioritet for læger er at finde medicin, der virker på patienten, men også er en behandling, der kan tolereres,” sagde dr. Christoph U. Correll, professor i psykiatri, Hofstra North Shore LIJ School of Medicine og cheflæge, Recognition and Prevention Program (RAP), The Zucker Hillside Hospital, begge i New York, og hovedforfatter til en af forsøgsrapporterne. “I de kliniske forsøg med Rexulti mod skizofreni så vi en kombination af effekt og symptomforbedring inden for et smalt dosisområde, og med én bivirkning, vægtforøgelse, i mere end 4 % af patienterne og med en incidens der var det dobbelte af placebo.”
Effekten af Rexulti blev fastslået ved to 6-ugers randomiserede fase III, placebo-kontrollerede kliniske forsøg med faste doser af Rexulti versus placebo. De kliniske forsøgsdata viste:
- Ved en tilstrækkelig dosis over 6 uger viste Rexulti statistisk signifikant effekt for det primære effektmål af PANSS (Positiv og negativ syndromskala)
- I det ene forsøg var ændringen i udgangsniveauet i totalscore for PANSS med Rexulti ved både 2 mg/dag og 4 mg/dag (-20,73 og -19,65) større end for placebo (-12,01); i et andet forsøg var ændringen i udgangsniveauet i totalscore for PANSS ved en dosis på 4 mg/dag større end for placebo (henholdsvis -20,00 mod -13,53) men 2 mg var ikke bedre end placebo i dette studie
- De hyppigste bivirkninger (forekomst på 4 % eller derover og det dobbelte af placebo) fra de samlede tolerabilitetsdata i forbindelse med Rexulti 1 mg, 2 mg og 4 mg sammenlignet med placebo, omfattede vægtforøgelse (henholdsvis 4 % mod 2 %)
- Forekomsten af somnolens (også inklusive sedation og hypersomni) i alle patienter med skizofreni, som modtog Rexulti (n+1.256) var 4,9 % sammenlignet med 3,2 % for patienter, som modtog placebo (n=463).
Ældre patienter med demens-lignende psykoser der behandles med antipsykotika har en forøget risiko (1,6 – 1,7x) for mortalitet sammenlignet med placebo (henholdsvis 4,5 % og 2,6 %). På trods af, at dødsårsagerne varierer, er de hyppigste årsager kardio-vaskulære eller infektioner (f.eks. lungebetændelse).
“Psykiatriske sygdomme er stadig et udfordrende terapiområde, hvor mange patienter venter på mere effektive behandlingsformer,” udtalte Tatsuo Higuchi, direktør og repræsentativ leder, Otsuka Pharmaceutical, Co., Ltd. “Godkendelsen i dag af Rexulti er endnu et eksempel på Otsukas og Lundbecks dedikation til at tilvejebringe terapeutiske alternativer til hjernesygdomsområdet.”
“Alle tilgængelige behandlingsmuligheder kræver, at sundhedspersonale og patienter balancerer mellem effektivitet og tolerabilitet i deres behandlingsforløb ” sagde Kåre Schultz administrerende direktør i Lundbeck. ”Vi er stolte af at kunne introducere Rexulti som en ny behandlingsmulighed og vi tror på, at produktet vil hjælpe voksne der i dag lever med enten svær depression eller skizofreni”.
Rexulti vil blive tilgængeligt for patienter i USA primo august 2015. Det gives som oral dosis en gang dagligt, med en veldefineret titreringsplan, og kan tages sammen med måltider eller for sig selv.
- Svær depression: Start behandling med 0.5 mg eller 1 mg en gang dagligt. Titrer ugentligt til 1 mg dagligt og derefter op til 2 mg afhængig af klinisk resultat og tolerabilitet
- Skizofreni: Start behandling med 1 mg en gang dagligt i de første fire dage. Titrer til 2 mg dagligt på Dag 5 til Dag 7 og derefter til 4 mg på Dag 8 afhængig af klinisk resultat og tolerabilitet
Finansielle forventninger
Indholdet af denne meddelelse vil ikke have indflydelse på Lundbeck Gruppens finansielle forventninger til 2015, der blev meddelt den 5. februar 2015.
Lundbeck har forpligtet sig til at foretage en milepælsbetaling på USD 200 millioner (cirka DKK 1,3 milliard) til Otsuka i forbindelse med godkendelsen.
Om Rexulti® (brexpiprazol)
Rexulti er et nyt molekyle (dvs. ikke en metabolit eller isomer) opdaget af Otsuka og udviklet i samarbejde mellem Otsuka og Lundbeck. Virkningsmekanismen i behandlingen af svær depression og skizofreni er ukendt. Men effekten af Rexulti sker antageligt gennem en kombination af partiel agonistisk aktivitet ved serotonin 5-HT1A og dopamin D2 receptorer og en antagonistisk aktivitet ved receptorer for 5-HT2A. Herudover viser Rexulti høj affinitet (dvs. subnanomolar) for disse receptorer samt for noradrenalin alpha1B/2C receptoreriii. Lægemidlet blev godkendt i USA den 10. juli som adjuvant behandling til antidepressiva hos voksne med klinisk depression og som behandling til voksne med skizofreni.
Lundbeck kontakt
Investorer: | Presse: |
Palle Holm Olesen | Mads Kronborg |
Vice President, Investor Relations | Pressechef |
PALO@lundbeck.com | MAVK@lundbeck.com |
36 43 24 26 | 36 43 30 00 |
USA | |
Ashleigh Duchene | |
ADUC@lundbeck.com | |
+1 847 282 1164 | |
Otsuka kontakt
Investorer: Medier:
Yoko Ishii JAPAN/ASIEN
Otsuka Holdings Co., Ltd. Jeffrey Gilbert
Ishiiyo@Otsuka.jp Leader, Pharmaceutical PR
+81 3 6361 7411 Otsuka Pharmaceutical Co, Ltd. gilbert.jeffrey@otsuka.co.jp
+81 3 6361 7379, +81 80 8728 6039
USA
Kimberley Whitefield
Corporate Communications
Otsuka Pharmaceutical Development & Commercialization, Inc.
kimberly.whitefield@otsuka-us.com
+1 609 535 9259
Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUYY) er et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i hjernesygdomme. I mere end 70 år har vi været førende inden for forskning i hjernesygdomme. Vores primære fokusområder er alkoholafhængighed, Alzheimers sygdom, bipolar lidelse, depression/angst, epilepsi, Huntingtons sygdom, Parkinsons sygdom, skizofreni og symptomatisk neurogen orthostatisk hypotension (NOH).
Det skønnes, at 700 millioner mennesker på globalt plan lever med en hjernesygdom, og alt for mange af dem lider på grund af utilstrækkelig behandling, diskrimination, færre arbejdsdage, tidlig pension og andre unødvendige konsekvenser. Vores daglige målsætning er at tilbyde personer med hjerne-sygdomme en bedre behandling og dermed et bedre liv - vi kalder det Progress in Mind.
Læs mere på www.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind.
Vores ca. 6.000 medarbejdere i 57 lande arbejder i hele værdikæden lige fra forskning og udvikling til produktion, markedsføring og salg. Vores udviklingsportefølje består af flere udviklingsprogrammer i den sene fase, og vores produkter er tilgængelige i over 100 lande. Vi har forskningscentre i Kina, Danmark og USA og produktionsfaciliteter i Kina, Danmark, Frankrig og Italien. Lundbeck omsatte for ca. 13,5 mia. DKK i 2014 (1,8 mia. EUR eller 2,4 mia. USD).
Lundbecks aktier er noteret på børsen i København under symbolet “LUN”. Lundbeck har et sponsoreret Niveau 1 ADR-program, der er noteret i USA (OTC) under symbolet “HLUYY”. For yderligere oplysninger henviser vi til selskabets hjemmeside www.lundbeck.com.
Om Otsuka Pharmaceutical Co., Ltd.
Otsuka Pharmaceutical Co., Ltd. er en global sundhedsplejevirksomhed, som arbejder ud fra følgende virksomhedsfilosofi: “Otsuka — mennesker der skaber nye produkter til bedre sundhed verden over.” Otsuka forsker i, udvikler, fremstiller og markedsfører innovative og originale produkter med fokus på farmaceutiske produkter til behandling af sygdomme og konsumentprodukter til dagligdags opretholdelse af sundhed.
Inden for lægemidler er Otsuka førende på det udfordrende område med psykiske lidelser, og selskabet har også forskningsprogrammer inden for flere utilstrækkeligt behandlede sygdomme, herunder tuberkulose, som udgør et stort sundhedsproblem globalt. Disse tiltag illustrerer, hvordan Otsuka inderst inde er et big venture-selskab med en ungdommelig og kreativ ånd i alt, hvad det foretager sig.
Otsuka Pharmaceutical Co., Ltd., beskæftiger ca. 28.700 medarbejdere verden over og er et 100 % ejet datterselskab af Otsuka Holdings Co., Ltd., som er holdingselskab for Otsaka Group, der har hovedkontor i Tokyo, Japan. Otsuka Group har virksomhedsaktiviteter i 26 lande og regioner verden over, med konsolideret salg på cirka USD 10,2 milliarder i regnskabsåret 2014, der er en ni-måneders periode (01.04.2014-31.12.2014) på grund af en ændring i regnskabsaflæggelsespraksis. Otsuka henviser til deres globale hjemmeside på https://www.otsuka.co.jp/en/.
[i] The National Alliance of Mental Illness, Mental Illness Facts and Numbers. March 2013. Available at:
http://www2.nami.org/factsheets/mentalillness_factsheet.pdf
[i]i Rush, J. et al. Acute and Longer-Term Outcomes in Depressed Outpatients Requiring One or Several Treatment Steps: A STAR*D Report.
[i]ii Maeda, K. et al. Pharmacological Profile of Brexpiprazole (OPC-2471234712): a Novel Serotonin-Dopamine Activity Modulator. Poster presentation at American Psychiatric Association annual meeting, 3-7 May 2014
Vedhæftede filer: