Feds Collins taler for tålmodighed og færre rentenedsættelser i 2025

Udgivet den 09-01-2025  |  kl. 11:20  |  

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, bør gå tålmodigt til værks i 2025, når det kommer til pengepolitikken.

Sådan lyder vurderingen fra centralbankens direktør for afdelingen i Boston, Susan Collins, der finder det passende med færre rentenedsættelser i år.

Det fortæller hun i et interview med Bloomberg News.

Her oplyser centralbankdirektøren endvidere, at hendes forventninger til den amerikanske pengepolitik i 2025 er i overensstemmelse med medianen for Federal Reserves egen prognose på to sænkninger på hver 25 basispoint.

- Over tid vil det være passende med flere lempelser, men måske færre end jeg have troet i september, siger Susan Collins.

- At tage tid til virkelig tålmodigt at tilgå dataene holistisk - at være analytisk og tålmodig - synes for mig meget sandsynligt at være passende, når vi ser på politikken i 2025, fortsætter hun.

Federal Reserve sænkede i 2024 sin rente tre gange med i alt 100 basispoint til niveauet 4,25-4,50 pct. Efter den seneste lempelse i december oplyste centralbankchef Jerome Powell, at man ville stille skarpt på udviklingen i inflationen, når en ny nedsættelse blev overvejet.

De amerikanske renter er fortsat i et restriktivt leje, hvor de dæmper den økonomiske vækst, vurderer Susan Collins. Hun ser dog også det neutrale niveau nærme sig.

Federal Reserve holder sit næste rentemøde 28.-29. januar, hvor en fastholdelse af renten er ventet.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

12:23 Novo på vej med solid prognose for 2025 spår amerikansk storbank
12:16 Obligationer/middag: Renteløft trods svagere end ventet detailsalg i eurozonen
11:48 Aktier/middag: Mærsk tynger i rødt eliteindeks efter afblæst havnestrejke
11:20 Feds Collins taler for tålmodighed og færre rentenedsættelser i 2025
11:14 Mærsk: Prisen på containerfragt går frem for tredje uge i træk
10:44 Sparekassen Sjælland ser lavere centralbankrenter reducere overskudet i 2025
10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale