Finansdirektør i FLS: Alle omstillingsaktiviteter vi har gennemført begynder at virke

Udgivet den 15-08-2024  |  kl. 10:37  |  
Arkiv: Foto

FLSmidth ser tilbage på et halvår, hvor gennemførte omstillinger giver fremdrift i begge forretningsenheder - Mining og Cement.

- Alle de omstillingsaktiviteter, vi har gennemført, begynder at virke, konstaterer ingeniørkoncernens finansdirektør, CFO, Roland Andersen, i et interview med MarketWire i forlængelse af kvartalsregnskabet torsdag morgen.

- Indtjening fortsætter op i vores mineforretning, og vores ordreindtag i serviceforretningen stiger. Det er alle de vigtige parametre for os, siger finansdirektøren.

Som FLSmidth bemærkede allerede i forbindelse med det foreløbige regnskab onsdag i sidste uge, så ses fortsat tøven i markedet for mineudstyr, erkender Roland Andersen.

- Men alle de andre store ting går i den rigtige retning, fremhæver han.

MEDICINEN VIRKER I CEMENT

Det gælder også for Cement, påpeger Roland Andersen.

- Medicinen virker der. Vores servicesalg stiger, indtjeningen stiger, og omkostningerne kommer ned. Det går godt, og det forventer vi også, at det vil fremadrettet, og det er derfor, vi opjusterer forventningerne, siger finansdirektøren

- Vi har taget omkostninger ud, og vi har taget de projekter, som har været tabsgivende eller som har været forbundet med store risici ud. Og når man laver så store omstillinger, så begynder det at virke, uddyber han.

BUSINESS IMPROVEMENTS

I begge forretningsområder begrundes fremgang med blandt andet "business improvements."

- Vi har brugt de sidste to-tre år på at gennemgå vores produktportefølje, og vi har jo specielt i Cement, men også i Mining, nogle meget store projekter - anlægsordrer - som typisk ikke har så store marginer, men rigtig store risici. Det er simpelthen ikke god forretning. Så det har vi trukket os ud af. Det betyder, at noget af den omsætning, vi har mistet på toppen, den har nærmest været tabsgivende, forklarer Roland Andersen.

Derudover har FLSmidth øget salgsindsatsen i forhold til de produkter, koncernen faktisk tjener flere penge på, og salgsindsatsen i serviceforretningen er ifølge finansdirektøren lykkes rigtig godt.

- Det er en lønsom og mindre risikofyldt del af forretningen. Og så har vi justeret vores omkostningsbase, siger Roland Andersen.

- Men der er mere effektivisering at gøre i begge forretninger, erkender han.

- I mineforretningen har vi nogle projekter, der skal løbe af stablen i nogle af landene over det næste års tid. Og så skal vi have den samlede omkostningsbase ned i Mining gennem effektiviseringer, hvor vi samler os på tre store globale leverancecentre i verden. Der er i Asien - i Indien - så kommer der et i Europa, og så har vi vores store teknologicenter i USA, og der vil være også et servicecenter i Mexico, oplyser Roland Andersen.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:16 Aktier/åbning: Zealand Pharma tynges af udsat godkendelse i USA
09:12 Green Hydrogen på vej til at løbe tør for penge - nedjusterer og lancerer spareprogram
09:07 Green Hydrogen styrtdykker med kurs laveste niveau nogensinde
08:52 Obligationer/åbning: Renten bakker inden referat fra Federal Reserve
08:45 FDA-melding til Zealand behøver ikke være stor udfordring, mener Nordnet
08:27 Ørsted får hævet sit kursmål til 518 kr. fra 480 kr. hos Fearnley
08:12 Aktier/tendens: Pres på Zealand Pharma fra ny udsættelse i USA
08:08 Vestas-konkurrents ordreindgang vokser 4 pct. i de første ni måneder
07:41 Kinas finansminister vil holde briefing om finanspolitikken lørdag
07:29 Asien: Kinesisk fald mindsket efter melding om finansminister pressemøde
07:27 Bank of America ser Equinor-aftale som en tillidserklæring for Ørsted og havvind
07:22 Oliepriserne stabile efter markant fald tirsdag
07:03 Obligationer/tendens: Spænding om mødereferat fra Federal Reserve
06:55 Boeing trækker tilbud om lønstigning til strejkende ansatte
06:51 Rockwools kursmål sænkes til 2859 kr. fra 3023 kr. hos Morgan Stanley
06:42 Zealand Pharma får endnu en udsættelse hos FDA: Partner-fabrik volder fortsat problemer
06:39 Asiatiske rederi-aktier blandet - markante fald i Hongkong
06:34 Boeing tæt på junk-status
06:34 Langt større omkostninger end gevinster ved f.eks. Novos fedmemedicin mener USA-vagthund
06:32 Asien: Bekymring over manglende kinesiske stimuli giver blandede markeder