Finanstilsynet politianmelder Affitech

Udgivet den 17-09-2010  |  kl. 10:12  |  

Affitech der udvikler antistoflægemidler, meddeler i dag, at Finanstilsynet vil politianmelde Selskabet for i fem tilfælde at have overtrådt flagningsreglerne for storaktionærers aktiebesiddelser i § 29, stk. 1,3. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v., samt for i to tilfælde at have overtrådt reglerne om at meddele ændringer i antal stemmerettigheder eller kapital i henhold til § 6 i bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser.

De fem tilfælde af overtrædelse af flagningsreglerne vedrører én begivenhed, nemlig sammenlægningen af Affitech AS og Pharmexa A/S i maj 2009. De to § 6 overtrædelser refererer også til sammenlægningen af de to virksomheder og den korresponderende kapitalrejsning i juli 2009. I forbindelse med partshøringen har Affitech A/S tilkendegivet, at Selskabet erkender at have efterlevet en formel forpligtelse for sent.

Selskabet har desuden tilkendegivet, at information om kapitalrejsningen var offentligt kendt og refererer til meddelelser, der indeholder direkte information om kapitalrejsningen fra 19. juni 2009 (ændret ejerskab), 30. juni 2009 (prospekt) og 25. august 2009 (kvartalsrapport) og til senere meddelelser samt årsrapport for 2009.

Affitech udsendte desuden på Finanstilsynets opfordring en formel meddelelse om kapitalrejsningen i 2009 i april 2010.

Udgivet af: NPinvestordk