Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve

Udgivet den 13-01-2025  |  kl. 10:07  |  

Den Europæiske Centralbank (ECB) bør i det nuværende økonomiske miljø fortsætte sine pengepolitiske lempelser, selv hvis den amerikanske ækvivalent, Federal Reserve, holder pause med rentenedsættelserne.

Sådan lyder det fra Olli Rehn, der er centralbankchef i Finland og medlem af ECB's Styrelsesråd.

- På baggrund af at en faldende inflation er på sporet, og vækstudsigterne er svækkede, giver det mening at fortsætte rentenedsættelserne, siger Olli Rehn til Bloomberg TV.

- Retningen er klar, skalaen og tempoet af rentenedsættelserne afhænger af de data, der kommer ind, fortsætter han.

Han peger på, at ECB ikke er "det 13. distrikt hos Federal Reserve," og at bankens ledelse tager sine pengepolitiske beslutninger på basis af det mandat, den har - nemlig prisstabilitet i eurozonen.

Nogenlunde samme meldinger kommer der også fra Boris Vujcic, som er centralbankchef i Kroatien og ligeledes medlem af Styrelsesrådet.

Han peger i et interview med Econostream mandag på, at ECB ikke er afhængig af Federal Reserves eller nogen som helst anden centralbanks retning, refererer Bloomberg News.

Og der er da også flere rentenedsættelser på vej fra ECB, hvis man spørger Olli Rehn.

- Vi vil sandsynligvis forlade et restriktivt territorium på et tidspunkt i forår-vinter, hvilket i mit land kan betyde alt fra januar til juni, siger den finske centralbankchef.

- Jeg vil sige, at vi senest ved midsommer bør have forladt restriktivt territorium, fortsætter han.

ECB holder sit næste rentemøde den 30. januar, og skæver man til handlen med rentefutures, ser investorerne en sandsynlighed på over 90 pct. for endnu en rentenedsættelse i den forbindelse, viser data fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Europa❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer