FLSmidth-konkurrenten Sandsviks storaktionær ser ikke opsplitning af selskabet

Udgivet den 29-08-2024  |  kl. 08:05  |  
Arkiv: Foto

Rygter om en fusion af Sandviks mineudstyrsforretning med finske Metso florerede i starten af sidste uge, men en opsplitning er ikke på tapetet ifølge den svenske industrikoncerns storaktionær.

Nu da Alleima er blevet skilt fra, så er det godt at holde de resterende forretninger i Sandvik sammen, udtaler Frederik Lundberg, der er formand og hovedejer af Industrivärden, som ejer 14 pct. af Sandvik, i et interview med avisen Dagens Industri ifølge Bloomberg News.

Alleima "var mere en mærkelig pasform, der har været ret god til at stå på egne ben," siger han, da han ifølge Dagens Industri bliver spurgt om muligheden for at dele Sandvik yderligere op.

Interessen for en mulig opsplitning af Sandvik er kommet, efter at Dagens Industri den 19. august bragte rygter til torvs om, at "stærke kræfter" presser på for en fusion mellem de to nordiske sværvægtere.

Samme dag afviste Metso dog rygterne, og nu bliver interessen så også afvist af Sandviks storaktionær.

Stålproducenten Alleima var frem til sidste år en del af Sandvik-koncernen, hvor divisionen gik under navnet, Sandvik Materials Technology.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯