FLSmidth/Sydbank: Opsvinget i minedelen kommer først i 2016

Udgivet den 25-04-2014  |  kl. 13:54  |  
FLSmidth, Kilde: billede venligst udlånt af flsmidth.com

Der er fortsat meget lang vej til et decideret opsving på markedet for mineudstyr.

Det vurderer Sydbank-analytiker Jacob Pedersen efter at have set nærmere på regnskaber fra FLSmidths konkurrenter og virksomheder fra branchen.

I løbet af torsdag og fredag er der kommet tal for første kvartal fra amerikanske Caterpillar, svenske Sandvik og finske Metso, og de tegner, ligesom det efterhånden længe har været tilfældet, et billede af et udfordrende marked.

For selv om Metso, der er den mineudstyrsleverandør, der minder mest om FLSmidth, trods alt vurderer, at markedet er færd med at bunde ud, så er meldingerne fra Caterpillar og Sandvik, der er mere afhængige af, at råvareproducenterne investerer i nye projekter, langt fra opmuntrende. Caterpillar nedjusterede forventningerne til sin mineforretning, mens Sandvik leverede skuffende resultater og atter måtte se ordreindgangen i minedelen falde med 15 pct.

- De første signaler, vi kan få om, at der er et opsving på vej, skal komme fra Caterpillar og Sandvik samt mineselskaberne selv. Og der må vi bare sige, at med de meldinger, vi har fået, dér er et opsving skudt længere ud i fremtiden, end mange har ventet, vurderer Jacob Pedersen over for Ritzau Finans.

Han peger på, at FLSmidth og Metso i de kommende kvartaler vil nyde godt af at servicere allerede eksisterende udstyr, ligesom mineselskaberne stadig vil investere i udstyr, der kan øge produktiviteten i de eksisterende miner. Det vil give en vis efterspørgsel efter FLSmidths materialehåndteringsudstyr. De store ordrer fra nye projekter, som eksempelvis Caterpillar er så afhængig af, fordi det leverer nye gravemaskiner og udstyr til at få ting op af minerne, kommer imidlertid ikke foreløbigt.

- Caterpillar er en meget kraftig retningspil for, om tingene er på vej i den rigtige retning eller ej. FLSmidth bliver ikke ramt helt så hårdt, hverken op- eller nedad som Caterpillar. Men skal der komme et løfte i FLSmidths aktiviteter, så skal vi høre om det fra Caterpillar, før det for alvor vil nå til FLSmidth. Og det er altså ikke ligefrem det, Caterpillar melder ud. Så investorerne kan finde trøst i, at Metso siger, at det ikke bliver værre, men de må på den anden side også forholde sig til, at Caterpillar siger, at der går længere tid end oprindeligt ventet, før det bliver bedre, siger Jacob Pedersen.

Han venter, ligesom FLSmidth i øvrigt har meldt ud, at 2014 bliver svagt, og at 2015 bliver på nogenlunde tilsvarende niveau. Først i 2016 ventes et løft i ordreindgangen, hvorefter det vil vise sig i indtjeningen i slutningen af 2016 eller starten af 2017.

Aktien i FLSmidth steg torsdag 0,5 pct. efter regnskaberne fra Metso og Caterpillar, men er fredag bundprop i C20 og falder med 1,5 pct.

Sydbank anbefaler "sælg" af FLSmidth.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport
11:32 Aktier/middag: Vestas til tops på konkurrentmeldinger i stabiliseret marked
11:28 Vestas har sikret sig to ordrer i Tyskland på samlet 194 megawatt
11:14 NKT-rival stiger på kapitalmarkedsdag med 2028-målsætninger
10:32 Lundbeck leverer endnu et stærkt vækstkvartal og holder dampen oppe frem mod patentudløb
10:29 Svitzer-chef ser fortsatte prisstigninger på grund af inflationen trods normalisering
10:24 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
10:00 Svitzer/CEO: Vi fortsat prisstigninger på grund af inflationen