Focus: Færre klager over Topdanmark

Udgivet den 03-04-1998  |  kl. 11:07  |  

København--3. april--NetPosten--I 1997 havde forsikringsbranchen en stigning på 12,4 pct. i antallet af klager til Ankenævnet for Forsikring, men Topdanmark gik imod strømmen. Her kunne man notere et lille tilbagefald, selvom Topdanmark i forvejen modtager færre klager end forsikringsbranchen generelt, skriver Topdanmark i medarbejderbladet Focus.

Topdanmarks skadeafdeling i Ballerup behandlede hele 150.000 private skadesager i 1997. Og de blev tilsyneladende godt behandlet, for ku 200 af dem endte i Ankenævnet.

- Umiddelbart kan det se ud, som om vi er for flinke i Topdanmark, når det gælder erstatninger. Men forklaringen er først og fremmest, at vi er et af landets største forsikringsselskaber. Vi må først og fremmest tænke meget på vores image, og det stiller store krav til skadebehandlingen, siger daglig leder af skadeafdelingen, udnerdirektør June Worre, til bladet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder