Fokus på utroværdig ADP-rapport i dag

Udgivet den 03-01-2008  |  kl. 09:29  |  

Dagens vigtigste nøgletal må være den amerikanske beskæftigelsesindikator fra ADP, som primært er en opvarmning til morgendagens vigtige arbejdsmarkedsrapport.

- Antallet af førstegangs dagpengeansøgere er steget støt de sidste måneder og peger nu på en hurtigere afmatning af arbejdsmarkedet. I de fire uger op til ugen, hvor data til arbejdsmarkedsrapporten blev indsamlet, var antallet således 343.000 mod 330.000 måneden før. I første halvår 2007 var tallet i gennemsnit 319.000. Vores foreløbige forventning er derforen stigning i fredagens tal for beskæftigelsen uden for landbruget (nonfarm payrolls) på blot 25.000 i december mod 94.000 i november, skriver Nordea og tilføjer:

- Vi er markant under konsensus, der venter en stigning på 70.000. Vores forventning svarer til, at dagens tal fra ADP, der kun måler den private beskæftigelse, skal være omkring 0. I sidste måned viste indikatoren sig dog at ramme helt ved siden af, og vil derfor formentligt ikke tiltrække sig lige så meget opmærksomhed denne gang.

Læs mere om tidligere kikser af ADP-rapporten:

http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=994443

Læs mere om ugens ADP-rapport:

http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1009520

Udgivet af: NPinvestordk