Forskningsråd kræver 1 mia kr til IT og forskning i FL2002

Udgivet den 27-02-2001  |  kl. 16:21  |  

København--27. februar--NetPosten--Danmarks Forskningsråd, der er forskningspolitisk rådgiver for regeringen og IT- og forskningsministeren, opfordrer regeringen og Folketinget til i forbindelse med finansloven for 2002 markant at øge ambitionsniveauet for offentlige investeringer i forskning og udvikling.

Den konkrete anbefaling lyder på et engangsløft i størrelsesordenen én mia. kr. på finansloven for 2002 til forskning og udvikling, samt en realvækst i de samlede bevillinger til forskning og udvikling på tre procent årligt på finansloven i de følgende år.

På trods af nye midler til forskning og udvikling på finansloven for 2001 vurderer Rådet, at bevillingsniveauet samlet set i bedste fald er på niveau med sidste års bevillinger. For 2002 og de følgende år er der udsigt til et meget kraftigt fald i de offentlige midler til dette område. Dette udgør i følge Danmarks Forskningsråd en trussel mod grundlaget for vidensamfundet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder