Fredagens aviser med Flügger, DSV og Danske Bank

Udgivet den 31-07-2015  |  kl. 06:44  |  

BØRSEN

IT-GIGANTER MENER AT APPLE FIK SÆRBEHANDLING

Den service, som er blevet rullet ud for Apple, forventes at blive de vilkår, som loyale lokale danske virksomheder også vil opleve fremover. Det er meldingen fra topchef i NNIT Per Kogut efter afsløringen af, at en tværministeriel arbejdsgruppe gik langt for at få Apple til at placere et datacenter ved Viborg. Tidligere ministre afviser, at Apple fik særaftale. (Forside, side 6-7)

BLODIGT OPGØR BLANDT FARVEGIGANTER

Danmarks tre største producenter af maling, Flügger, Dyrup og Sadolin, optrapper krigen om det nordiske marked. Sadolinbutikkerne skifter navn til Nordsjö og Flügger justerer strategien. (Side 8-9)

IT-VIRKSOMHED KØBER OP I USA

Den danske it-virksomhed Ciklum udvider forretningen. Virksomheden er i dag vokset til en global it-virksomhed med over 2500 medarbejdere. Og nu bliver endnu et kapitel føjet til Ciklums vokseværk med opkøbet af en amerikansk hightech-virksomhed. Det betyder nye kunder som Google og Intel. (Side 13)

NICHEBANKER SCORER KUNDER PÅ RENTETØRST

Med lave indskudsrenter hos de fleste danske banker vælger stadig flere kunder at placere kontanter hos Santander Consumer Bank og Ikea-ejede Ikano Bank. I Danmark er de to banker bedst kendt for billån, forbrugsfinansiering og kreditkort, men for omkring et år siden startede de en offensiv for også at få indskud. (Side 14-15)

ARLA JAGTER NY VÆKST I ASIEN

Kina er stadig Arlas allervigtigste asiatiske marked, men Asien er andet end Kina. Nogle af de andre lande i regionen kan mønstre pænt stigende vækstrater, mens kineserne derimod kæmper med aftagende vækst. Arlas nye regionskontor i Malaysia skal være med til at kickstarte mejerigigantens vækst uden for Kina.

BERLINGSKE BUSINESS

EUROPA PRESSET I KAMPEN OM PILOTER

Over de næste 20 år forventes en efterspørgsel på en halv million piloter på verdensplan. Med et asiatisk marked i voldsom vækst får europæiske luftfartsselskaber hård konkurrence i kampen om de bedste piloter. (Forside, side 4-5)

RIGMAND FRA AARHUS SKAL KÆMPE FOR MOLS-BUD

Det bliver en udfordring for den aarhusianske rigmand Henrik Lind, hvis han skal gå op imod Polaris og overbyde kapitalfondens bud på Mols-Linien. Indtjeningen i hans selskab er faldet drastisk i fjor, og en del af hans værdier er i bundet i andre selskaber. Samtidig komplicerer det hans muligheder, at kapitalfonden Polaris, der har budt på Mols-Linien, allerede sidder på cirka 30 pct. af aktierne. (Side 3)

HVIS IT GÅR NED, STÅR DSV-LASTBILERNE STILLE

Transportkoncernen DSV befinder sig midt i en rivende digital udvikling i transportsektoren. Det betyder, at IT-afdelingen på samme tid skal håndtere stabilitet og usikkerhed. Erhvervstransport på vejene er ved at blive en ekstremt digitaliseret og dermed kontrolleret forretning, hvor marginalerne vinder, og computeren bestemmer. (Side 10-11)

JYLLANDSPOSTEN ERHVERV

DANSKE BANK NÆRMER SIG RIVALERNE

Efter flere år med banksektorens klart dårligste image har Danske Bank taget et spring opad og ligger nu midt i feltet. Samtidig er konkurrenten Nordea efter års medvind løbet ind i flere dårlige sager, som har givet voldsomme ridser i lakken. Det viser en ny undersøgelse fra analysevirksomheden Voxmeter, der bygger på 65.000 kundeinterviews. (Forisde, side 6-7)

DANICA SNUPPER PFA’S SUPERSÆLGER

PFA's koncerndirektør Lars Ellehave-Andersen er blevet ansat i Danica, erfarer Jyllands-Posten. Dermed henter Danica manden, der har støvsuget adskillige store virksomhedskunder. (Side 3)

FORLYSTELSER TRODSER DÅRLIGT SOMMERVEJR

Både Djurs Sommerland, Bakken og Tivoli Friheden har haft flere gæster end sidste år med højsommer. Legoland og Tivoli klager heller ikke over en kølig højsæson. (Side 4)

DANICA SKAL FORKLARE SIG OM GARANTIER

Finanstilsynet går ind i sagen om Danica, der i modsætning til konkurrenterne ophævede kundernes ydelsesgaranti, da fradraget for kapitalpensionen forsvandt. (Side 5)

EL-KØBMAND MED BUGNENDE PENGETANK ER LUN PÅ MOLS-LINIEN

Egenkapitalen i Henrik Linds forretningsimperium ventes at runde 1,6 mia. kr. i år. Rigmanden solgte 2100 ejendomme i Tyskland få dage før, kapitalfonden Polaris offentliggjorde sit bud på Mols-Linien. (Side 8-9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.