Fredagens internationale avisuddrag med brexit, Twitter og EU
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):
EU VIL BEHOLDE NORDIRLAND I FÆLLESSKABET EFTER BREXIT
EU kræver, at Storbritannien skal acceptere, at Nordirland måske skal forblive i den Europæiske toldunion og fællesmarkedet efter brexit for at undgå en "hård" grænse på den irske ø. (KEEP NORTHERN IRELAND IN CUSTOMS UNION, SAYS EU)
BREXIT: BILPRODUCENTER FRYGTER NYE TOLDKONTROLLER
Nogle af Storbritanniens største bilproducenter advarer mod, at kompleksiteten af nye toldkontroller, efter Storbritannien forlader EU, kan koste industrien flere millioner af pund. Det er blandt andet Ford og Honda, som er bekymrede for de ekstra omkostninger. (CARMAKERS FEAR BREXIT CUSTOMS CHECKS WILL COST 'TENS OF MILLIONS')
STILLEHAVSKYSTEN ER TÆTTERE PÅ HANDELSAFTALE UDEN USA
Japan og ti andre lande er kommet tættere på en aftale om at gå fremad med handelsaftalen TPP uden USA. Fremgangen signalerer, at Stillehavskystens økonomier går videre mod en globalisering, selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, gør modstand. (PACIFIC RIM COUNTRIES MOVE CLOSER TO TPP WITHOUT US)
REPUBLIKANSKE SENATORER VIL FORSINKE SKATTENEDSÆTTELSER
Republikanske senatorer vil forsinke de lovede skattenedsættelser for virksomheder og bremse nogle andre skattenedsættelser. Senatorernes udmelding er stik modsat af, hvad den amerikanske præsident, Donald Trump, ønsker. (US SENATORS SEEK TO DELAY CORPORATE TAX CUTS)
EU-PARLAMENTETS PRÆSIDENT BESKYLDER ECB FOR AT ØGE SIN MAGT
Præsidenten for EU-parlamentet, Antonio Tajani, beskylder Den Europæiske Centralbank for at øge sin magtposition i dens plan om at tvinge banker til at holde flere penge mod dårlige lån, og han opfordrer banken til at udvande planen. (ECB ACCUSED OF POWER GRAB OVER BAD LOAN PLAN)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):
KINESISKE MEDIER HYLDER DONALD TRUMPS STATSLIGE BESØG
Kinesiske nyhedsmedier og akademikere mener, at Donald Trumps besøg i Kina var en succes, og at den amerikanske præsident håndterede forholdet mellem Kina og USA overraskende flot. (CHINESE MEDIA HAILS SUCCESS OF TRUMP'S 'PILGRIMAGE' TO BEIJING)
TWITTER RAPPORTERER OM ØDELAGT VERIFIKATIONSSYSTEM
Twitter udtaler, at tjenestens verifikationssystem, der verificerer personers identitet, er i stykker, efter det havde verificeret Jason Kessler's identitet. Jason Kessler stod bag den højreekstremistiske samling Unite the Right, der gav anledning til vold i den amerikanske by Charlottesville i august. (TWITTER SAYS ITS SYSTEM IS 'BROKEN' AFTER FAR-RIGHT ORGANISER WINS BLUE TICK)
EU-KOMMISSIONEN NEDJUSTERER FORVENTNINGER TIL DEN BRITISKE ØKONOMI
EU-Kommissionen har nedjusteret forventningerne til Storbritanniens økonomiske vækst i år i sit årlige "sundhedstjek" af medlemsstaterne. Yderligere vurderer EU-Kommissionen, at den britiske økonomi vil fortsætte med at kæmpe i 2018 og 2019. (EU CUTS UK GROWTH FORECASTS AS EUROZONE MOTORS AHEAD)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):
STORBRITANNIEN LÅNER OLIESELSKAB 2 MIA. DOLLAR FOR AT SIKRE SELSKABETS BØRSNOTERING
Den britiske regering har tilbudt verdens største olieselskab, Saudi Aramco, en lånegaranti på omkring 2 mia. dollar (ca. 12,8 mia. kr.), for at sikre, at selskabet kan debutere på aktiemarkedet. Tilbuddet er dog blevet kritiseret, siden olieselskabet endnu ikke har offentliggjort, hvor det vil børsintroduceres. (UK HANDS WORLD'S LARGEST OIL COMPANY SAUDI ARAMCO $2BN LOAN TO SECURE IPO)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):
BREXIT: THERESA MAY TILBAGEHOLDER SANDHEDEN OM ARTIKEL 50
En tidligere diplomat og britisk lovekspert, Lord Kerr, der er forfatteren bag Artikel 50, vil fredag holde en tale, hvor han fordømmer den britiske premierminister, Theresa May, for at mislede den britiske befolkning og tilbageholde sandheden om, at regeringen kan ensidigt stoppe brexit til enhver tid. (BREXIT: ARTICLE 50 AUTHOR SAYS THERESA MAY IS MISLEADING THE PUBLIC ON REVERSING RESULT)
/ritzau/FINANS