Fredagens internationale avisuddrag med JPMorgan og Uber

Udgivet den 08-04-2016  |  kl. 08:06  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

CAMERON INDRØMMER PANAMA-INVOLVERING

Efter en uge med intenst pres har Storbritanniens premierminister, David Cameron, indrømmet, at han har været involveret i den omstridte Panama-sag. Mere præcist fortæller han og hans kone, at de har solgt aktier for mere end 30.000 pund gennem en fond i Panama, som oprindeligt blev oprettet af premierministerens nu afdøde far. (CAMERON ADMITS GAINING FROM PANAMA FUND)

ARGENTINA FORBEREDER COMEBACK TIL GÆLDSMARKEDET

Argentina er i gang med forberedelserne til at gøre comeback på de internationale gældsmarkeder i løbet af næste uge. Obligationssalget ventes at runde 12 mia. dollar og vil være første salg siden 2001. (ARGENTINA LAYS GROUNDWORK FOR RETURN TO GLOBAL DEBT MARKETS)

OBAMA HAR STOPPET FUSIONER FOR 370 MIA. DOLLAR

I sin tid som præsident for USA har Barack Obama og hans administration blokeret fusioner og opkøb for en værdi af cirka 370 mia. dollar. Det er sket gennem regulerende tiltag med henblik på at beskytte konkurrenceforhold, job og sikre, at der bliver betalt selskabsskat i USA. (M&A DEALS WORTH $370BN TORPEDOED BY OBAMA ADMINISTRATION)

JAPAN KAN IKKE STOPPE YEN

Den japanske valuta, yen, nåede torsdag nye højder og trodser derved regeringens forsøg på at svække valutaen. Det er seneste tegn på, at Japan er ved at løbe tør for værktøjer til at sætte skub i økonomien og modarbejde den vedvarende deflationstrussel. (JAPAN LASHES OUT AGAINST RISE OF YEN)

ECB-REFERAT AFSLØRER INTERN UENIGHED

Et referat for det seneste topmøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, afslører, at der internt i centralbanken hersker en hvis uenighed om udformningen af dens nye stimuli-pakke. (ECB MINUTES REVEAL DIVISIONS OVER STIMULUS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

USA: CEO-LØNNINGER ER FALDENDE

De gennemsnitlige aflønninger til administrerende direktører i S&P-500-selskaber faldt sidste år med den største margin siden finanskrisen. Det er særligt bonusser og pensionsordninger, der er blevet skåret i som følge af skuffende præstationer. (CEO PAY SHRANK MOST SINCE FINANCIAL CRISIS)

JPMORGAN: VI ER SÅ STORE, AT VI IKKE KAN FEJLE

Det amerikanske finanshus JPMorgan går i et notat torsdag imod et aktionærforslag om at bryde virksomheden op i mindre dele. Argumentet lyder, at koncernen nu er så stor, at den simpelthen ikke kan fejle. (J.P. MORGAN: WE'RE TOO BIG NOT TO SUCCEED)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

UBER INDGÅR FORLIG OM BAGGRUNDSTJEK

Uber har indgået forlig på 25 mio. dollar i et civilt søgsmål i Los Angeles og San Francisco om selskabets sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med baggrundstjek af chauffører. (UBER SETTLES SUIT OVER DRIVER BACKGROUND CHECKS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

STORBRITANNIEN: BANKERNE FÅR EN UGE TIL AT FREMLÆGGE PANAMA-PAPIRER

Britiske banker har én uge til at fremlægge papirer, der måtte relatere sig til det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca. Det fortæller det britiske tilsynsorgan for finanssektoren, FCA, i et brev til de største banker fredag. (BANKS TOLD TO DECLARE LINKS TO PANAMA PAPERS LAW FIRM BY NEXT WEEK)

BREXIT-FRYGT BREMSER LANGSIGTET JOBHYRING

Frygten for, at Storbritannien vil forlade EU-samarbejdet, betyder, at britiske virksomheder holder igen med at opslå permanente job. Det viser nye tal fra Markit and the Recruitment and Employment Confederation (REC). (BREXIT UNCERTAINTY HITS HIRING OF PERMANENT STAFF, FIGURES SUGGEST)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

YELLEN: INGEN BOBLER I AMERIKANSKE ØKONOMI

Janet Yellen, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, glæder sig over væksten i den amerikanske økonomi og understreger, at den ikke er bygget på en boble, der er pustet op af centralbanken selv. "Vi er på solid kurs", sagde chefen i en tale torsdag i New York. (THE US IS NOT A 'BUBBLE ECONOMY', SAYS FEDERAL RESERVE'S JANET YELLEN)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

STORBRITANNIEN LIDER STØRSTE INDUSTRITAB SIDEN FINANSKRISEN

Produktiviteten i Storbritanniens industri led et nederlag i sidste kvartal af 2015, hvor den faldt med 1,2 pct., hvilket er den største tilbagegang siden finanskrisen i 2008. (BRITAIN SUFFERS BIGGEST DOWNTURN IN PRODUCTIVITY SINCE THE FINANCIAL CRISIS)

/ritzau/FINANS

Jonas Mathiesen Bang +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose