Fyringsrunde på 2500 job i Macys vækker børsjubel

Udgivet den 09-01-2014  |  kl. 15:45  |  

Varehuskæden Macys bliver taget godt imod på Wall Street, efter at selskabet har udmeldt sine forventninger til det kommende regnskabsår og krydret nyheden med en sparerunde, der vil skære 2500 stillinger væk.

Macys vil spare 100 mio. dollar om året, startende i regnskabsåret, der løber fra februar 2014 til januar 2015, blandt andet ved at sammenlægge geografiske regioner, omorganisere i butikkerne og skære ned i administrative stillinger.

Alt i alt venter Macys at skille sig af med 2500 ansatte, men da selskabet samtidig vil ansætte i andre dele af selskabet - blandt andet til at udvikle salget på nettet og i nye butikker, ventes medarbejderstaben fortsat at ligge omkring 175.000, oplyser selskabet.

Aktiemarkedet reagerer med at sende Macys-aktien op med 7 pct. til 55,50 dollar.

- De driver en god forretning, hatten af for det. Det, at de kan spare 100 mio. dollar i omkostninger, er en rar ting. De kan øge indtjeningen ved at skære i omkostningerne. Den køber jeg, siger analytiker Richard Jaffe fra Stifel Financial til Bloomberg News.

Macys melder samtidig om en ventet indtjening på 4,40 til 4,50 dollar per aktie i det kommende regnskabsår, hvilket ligger over analytikerestimatet på 4,36 dollar ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:26 Aktier/åbning: Udsalg i Genmab og Novo fortsætter på ny blodrød dag for eliteindeks
09:14 Britiske byggeaktier er i hopla efter regeringsforslag
09:02 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
08:42 Genmab bliver sænket til "hold" af Sydbank: Mangler kurstriggere på kort sigt
08:40 Råvarer: Oliepriserne stiger trods hav af bekymringer
08:22 Carlsberg sænkes til "hold" hos Jyske Bank efter stærk årsstart
08:18 Aktier/tendens: Rød dag i vente efter voldsom amerikansk nedtur - Novo og Genmab i fokus
08:03 Norsk storbank og Genmab: Fokus fremtid efter partners beslutning om Hexabody
07:53 Genmab får skåret kursmålet til 2300 kr. fra 2500 kr. af SEB efter kursklø
07:46 Tysklands De Grønne ser mulighed for finanspolitisk aftale inden ugen er omme
07:25 Trump kommer Elon Musk til undsætning: Vil købe en "splinterny Tesla"
07:17 Obligationer/tendens: Renter kan dykke efter ny Trump-panik og før jobtal
07:05 Danske Bank forventer blodrøde markeder efter største aktieudsalg i over to år
06:40 Asien: Frygt for at Trumps toldregime ender i recession dominerer
06:34 Genmabs kursmålet sænkes 10 pct. af Truist
06:34 Genmab får skåret kursmålet hos Deutsche Bank efter Hexabody-melding
06:34 Rockwool får højere kursmål hos JPMorgan
06:34 Genmabs topchef: Har flere opkøbsmål på radaren
06:32 Asien: Frygt for at Trumps toldregime ender i recession dominerer
06:32 Valuta: Aggressiv amerikansk told frygtes at lægge USA's økonomiske vækst i graven