Goldman Sachs: Yderligere olieprisstigninger kan ramme risikovilligheden

Udgivet den 19-09-2023  |  kl. 11:49  |  

Oliepriserne stiger kraftigt for tiden, hvor den nordeuropæiske referenceolie, Brent, igen med hastige skridt nærmer sig en pris på 100 dollar per tønde.

Men yderligere løft i oliepriserne kan meget vel gå hen at blive en hæmsko for risikovilligheden på de finansielle markeder generelt, lyder vurderingen fra Goldman Sachs ifølge Bloomberg News.

Yderligere olieprisstigninger kan nemlig skubbe ekstra til inflationspresset frem mod årets udgang, hvilket kan presse den globale vækst, lyder det fra Goldman Sachs' strateger, refererer nyhedsbureauet.

Ifølge storbanken er vækstoptimismen på de finansielle markeder allerede meget høj, og det er derfor også usandsynligt, at den vil blive løftet yderligere.

Goldman Sachs peger desuden på, at handlen med optionskontrakter lige nu peger på en 45 pct. sandsynlighed for, at Brent-olien vil forblive over 90 dollar per tønde frem til i hvert fald januar næste år.

Banken vurderer dog også, at Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og dens allierede - kendt som Opec+ - formentlig ikke vil forfølge priser på over 100 dollar per tønde.

Det er nemlig blandt andet ganske kraftige produktionsnedskæringer fra lande i Opec+ - og særligt Saudi-Arabien - der har været med til at skubbe priserne på det sorte guld i vejret.

Prisen for Brent-olien er gået i vejret med samlet godt 13 pct. over de seneste tre uger, og det har fået topchefen for den amerikanske oliekæmpe Chevron, Mike Wirth, til at spå, priserne formentlig snart vil nå 100 dollar per tønde på grund af begrænsede forsyninger som følge af produktionsnedskæringerne.

Tirsdag stiger prisen for en tønde Brent-olie til levering i november med 0,7 pct. til 95,08 dollar.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Natural Resources❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Hollandske banker snublede i skatteforslag på rød dag
17:06 Fredagens aktier: Demant i bund på dag fortsat præget af højere renter - bankerne gik frem
17:05 Hartmann indkalder til ekstraordinær generalforsamling 16. oktober
17:04 Fredagens obligationer: Renten toppede før amerikanske nøgletal - endte med fald
16:40 Hartmann: Dansk Aktionærforening vil samle utilfredse mindretalsaktionærer
16:37 Storbank ser attraktive afkastmuligheder i obligationer de kommende år
15:55 Canadisk finanshus ser Eli Lilly dominere fedmemarkedet i 2030'erne
15:53 Amerikanske indkøbschefers syn på aktiviteten mister momentum i september
15:49 USA/åbning: Grønt pust efter tre dages mismod - opkøb og udsalg på dagsordenen
15:30 Simcorp-topchef efter entré i Deutsche Börse: Står endnu stærkere i konkurrencen
14:45 Minister vil have undersøgt bankers renter til kunderne
14:31 Japanske Mitsui og canadisk partner træffer endelig beslutning om 1 GW havvind i Taiwan
14:27 Amerikansk biotekselskab stiger efter positive forsøg med patienter med blærekræft
14:09 Tørlastindeks forsætter stigning efter kortvarigt dyk
13:43 Svensk teknologiselskab falder tungt efter handelsopdatering
13:34 USA/tendens: Aktierne rejser sig efter dukkert - nyt om Activision, Amazon og Apple
12:58 Hartmann i pæn stigning: Løfter sig et stykke over Stadils indikative bud
12:36 Valuta: Ultralempelig pengepolitik svækker japanske yen
12:09 Hollandske banker falder på forslag om øget beskatning
12:08 Europa/aktier: Renteudsigter presser aktierne - hollandske banker ramt af skat