Green Hydrogen Systems fortsætter i dybet efter nedjustering - er mere end halveret

Udgivet den 10-10-2024  |  kl. 10:13  |  
Arkiv: Foto

De seneste par dages kursudviklingen hos Green Hydrogen Systems været en våd klud i ansigtet for selskabets investorer. Aktiens værdi er mere end halveret, efter en bekymrende meddelelse fra selskabet selv om en nedjustering, "betydelige" tiltag, der skal sikre restrukturering og omkostningsbesparelser, samt muligheden for at tiltrække samlet 600 mio. kr. i ny kapital.

Torsdag formiddag falder aktien 34,7 pct. til 1,93 kr. og følger dermed godt op på derouten onsdag, hvor aktien faldt 39,1 pct.

Aktien er faldet fem handelsdage i streg - sidste torsdag lukkede Green Hydrogen Systems i kursen 5,30 kr. Og det nuværende niveau er da også den laveste kurs, aktien nogensinde har befundet sig i.

Green Hydrogen Systems blev børsnoteret den 17. juni 2021. til en kurs på 40 kr. Og da den første handelsdag var overstået, kostede en aktie i selskabet 43,95 kr. efter børsnoteringen torsdag til 40 kr.

Selskabet blev stiftet i 2007 og lever af at producere elektrolyseudstyr, som videresælges til kunder, der producerer grøn brint, som kan bruges til brændstof.

Den største aktionær i selskabet er ifølge Bloomberg News Nordic Alpha Parternes, der ejer omkring en fjerdedel af selskabet. Derefter følger APMH Invest, Nordlys Holdig, ATP og Norges Bank, der alle har aktieposter, der ligger over 5 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯