Britisk medicinalgigant stiger efter milliard-aftale
Det britiske medicinalselskab Glaxosmithkline (GSK) har besluttet at betale 2,2 mia. dollar for at undgå omkring 80.000 retsager i USA.
Aktien stiger på den baggrund med 6,3 pct. til 1550,50 pence torsdag ved åbningen.
Der er tale om 93 pct. af sagerne omkring halsbrandsmidlet Zantac, som er anlagt mod GSK.
At GSK betaler er ikke en erkendelse af skyld, siger selskabet.
Selv om beløbet virker stort er det "markant lavere" end flere havde ventet, skriver Bloomberg News.
Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, besluttede i 2020 at trække Zantac og lignende midler af markedet, da man fandt ud af, at det potentielle kræftfremkaldende stof NDMA opstod af sig selv i Zantac - enten på grund af opbevaring eller forhøjede temperaturer.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›