Greenspan: fed var ikke skyld i boligboblen

Udgivet den 11-03-2009  |  kl. 15:23  |  

USA's forhenværende centralbanksdirektør Alan Greenspan, der netop denne weekend fyldte 83 år, sagde at USA's centralbanks politik ikke er skyld i boligboblen. Det er lavere satser på langsigtede, fastforrentede realkreditlån, der er syndebukken. Det skriver CNBC.

- Mellem 2002 og 2005, var renter på realkredit årsagen til 11 måneders prisændring i amerikanske boliger. Denne korrelation mellem boligpriser og renter på realkredit var yderst signifikant, og en langt bedre indikator for stigende boligpriser end centralbanksrenten, skriver Greenspan i Wall Street Journal.

Mange eksperter peger alligevel på at Greenspans rentesænkninger i kølvandet på IT-krisen, var enten direkte eller indirekte årsag til en ophobning af kredit i boligmarkedet.

USA's centralbank blev opmærksom på, at der måtte være en modsætning mellem centralbankens pengepolitik og realkreditrenter, da realkreditrenterne viste sig ikke at reagere, som ventet, da Fed strammede pengepolitikken i midten af 2004. Det pointerer Greenspan, der var USA's centralbankschef fra 1987 til 2006.

- Løsningerne på det finansielle markeds svigt, der blev afsløret i forbindelse med krisen, er højere kapitalkrav og en bredere bekæmpelse af svig - ikke øget mikroforvaltning af offentlige enheder, skriver Greenspan.

Af Frederik Ploug Søgaard

 

Udgivet af: NPinvestordk