Gubra smider hele opturen fra milliardaftale med Abbvie

Udgivet den 04-03-2025  |  kl. 16:28  |  
Arkiv: Foto

Opturen blev kort for Gubra og de mange aktionærer, der mandag jublede over en milliardaftale med den amerikanske gigant Abbvie.

Allerede tirsdag har aktien tabt hele den kursgevinst, der blev hentet på aftalen.

Med aftalen har Gubra modtaget 2,5 mia. kr. i forskudsbetaling, mens biotekselskabet har udsigt til mere end 13 mia. kr. over tiden i milepælsbetalinger. Aftalen omhandler en lægemiddelkandidat til vægttab, der er baseret på virkemidlet amylin.

Aftalen blev annonceret mandag morgen, hvor investorerne reagerede ved at skyde aktien op med 25 pct. Da markedet lukkede, var plusset imidlertid skrumpet til 15,3 pct. og en pris på 650 kr. per aktie fra 564 kr. før weekenden.

Det betød, at markedsværdien over dagen voksede med 1,4 mia. kr.

Men tirsdag er hele den gevinst forsvundet, da aktien dykker 13,2 pct. til netop 564 kr. per aktie.

SKAL UDVIKLE MIDDEL

Licensaftalen med amerikanske Abbvie indebærer, at Gubra skal videreudvikle sit fedmemiddel ved navn GUB014295, også kendt som Gubamy, der er en langtidsvirkende amylinanalog.

Midlet er i øjeblikket i første fase af udviklingen og er det fedmemiddel, som Gubra selv ejer, der er længst fremme.

Gubra kan med aftalen potentielt set tjene helt op til 1,875 mia. dollar - cirka 13,4 mia. kr. - i milepælsbetalinger bundet op på udvikling, kommercialisering og salg, oplyser selskabet. Dertil får Gubra også ret til royalties fra salget.

Også fredag var der kursklø til Gubra-aktien, som dykkede 12,4 pct. efter årsregnskabet. Her var det udsigten til en væsentlig stigning i omkostningsniveauet, der pressede aktien.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:28 Forsvars- og industriaktier sendes op af massive tyske investeringsplaner
11:00 Eurozonens producentpriserne steg markant mere end ventet
10:58 Carlsberg efter danskeres boykot af Coca-Cola: Produktet er i høj grad dansk
10:41 Euro rammer stærkeste mod dollar i næsten fire måneder
09:51 Svitzer-direktør er tilfreds med første år på egne ben og holder øje med geopolitisk uro
09:29 Aktier/åbning: Håb om opblødning på toldområdet præger markedet - GN i lille comeback
09:14 Bavarian ser stor usikkerhed - men intet indikerer ændrede kontrakter med USA
09:06 Obligationer/åbning: Renter sendes kraftigt i vejret oven på toldfrygt og tysk gældsaftale
08:55 Bavarian Nordic vil udvikle to nye vacciner og starte kliniske forsøg næste år
08:38 Aktier/tendens: Lettelse over toldmelding kan sende aktier op - GN og Bavarian i fokus
08:30 Salget af Bavarians koppevaccine daler i fjerde kvartal - nye vacciner vokser
08:23 Råvarer: Oliepriserne falder efter bekymringer om told og kommende produktionsforøgelse
08:06 Bavarians overskud skrumper trods fremgang for rejsevacciner
07:14 Obligationer/tendens: Tolduro og amerikansk rentehop kan smitte af
06:43 Mærsks asiatiske rivaler går frem onsdag
06:35 Trump i tale til Kongressen: USA skal nok få Grønland
06:35 Trump lover told på varer fra flere lande fra 2. april
06:35 Trump: Zelenskyj er klar til at forhandle om fred
06:34 Donald Trump overvejer toldlettelser på Mexico og Canada onsdag
06:34 Folkekongressen indleder ugelangt møde med uændret vækstmål og højere finansiering