Gyldendal nedjusterer forventninger til året

Udgivet den 25-08-2009  |  kl. 12:53  |  

Gyldendal er i dag kommet med halvårsrapport.

Koncernens nettoomsætning blev på 363 mio. kr., hvilket er et fald på 23 mio. kr. (5,9 %) i forhold til første halvår 2008. Faldet i nettoomsætningen kan i sin helhed henføres til reduceret salg til det generelle marked gennem boghandlere.

Periodens resultat før skat blev -16,3 mio. kr. mod 9,7 mio. kr. for samme periode sidste år. Resultatnedgangen skyldes faldet i nettoomsætningen og stigende omkostninger og afskrivninger, blandt andet i forbindelse med modernisering af koncernens distributionsanlæg i Nordisk Bog Center, som blev påbegyndt i perioden og forventes afsluttet i 2011.

Koncernen har traditionelt en noget større omsætning og indtjening i andet halvår end i første halvår. Den faldende tendens i salget til det generelle marked forventes imidlertid at fortsætte i andet halvår, hvilket vil have en negativ indflydelse på omsætning og indtjening for hele regnskabsåret.

 

- På denne baggrund nedjusterer ledelsen sine forventninger til hele 2009. Ledelsen forventer herefter en koncernomsætning på ca. 870 mio. kr. (tidligere oplyst ca. 900 mio. kr.), og et resultat før skat på ca. 45 mio. kr. (tidligere oplyst ca. 70 mio. kr.). Det er fortsat behæftet med stor usikkerhed, hvordan koncernens omsætning og indtjening, særligt på det generelle marked, vil udvikle sig i den resterende del af regnskabsåret, skriver Gyldendal.

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder