H+H-Holding overtager norske Scanpor

Udgivet den 18-01-1999  |  kl. 08:31  |  

København--18. januar--NetPosten--Med øjeblikkelig virkning har det nyetablerede norske selskab H+H Scanpor AS, med indbetalt egenkapital på 5 mio. nkr., overtaget alle aktiver og aktiviteter fra Scanpor A/S for 14,7 mio. nkr., fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

H+H-Scanpor er den eneste norske producent af porebeton, men det er endnu ikke besluttet, hvorvidt H+H vil servicere det norske marked med porebeton produceret i Norge eller på koncernens andre fabrikker. Da H+H-Scanpor har et betydeligt varelager, vil selskabet straks være leveringsdygtigt.

H+H-Scanpor ventes i 1999 at få en omsætning på 25-30 mio. nkr. og bidrage positivt til H+H-Holdings driftsresultat.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder