Hus med hall for 420.000 kroner ekstra

Udgivet den 21-10-2014  |  kl. 06:00  |  

Snogbæk Nederby 17, 6400 Sønderborg Realmæglerne (Boligsiden.dk) 

Kan du lide, at der er stil over indgangspartiet, så skal du have et hus med hall. Til gengæld kommer du også til at betale for den ekstravagance, som hallen byder på. På landsplan bliver et hus med hall udbudt for 3.000 kroner mere pr. kvadratmeter end huse i al almindelighed. Det svarer til, at prisen stiger med 420.000 kroner, hvis huset har hall.

 

”Den gennemsnitlige udbudspris for villaer, lystejendomme og landejendomme ligger på 13.400 kroner, men har boligen hall, kommer udbudsprisen op på 16.400 kroner. Forskellen er markant større i Region Hovedstaden, hvor en villa, land- eller lystejendom i al mindelighed udbydes for 23.400 kroner pr. kvadratmeter, mens boligerne med hall kommer op i en udbudspris på 30.200 kroner pr. kvadratmeter. I Region Hovedstaden koster et 140 kvadratmeter stort hus med hall altså en lille million kroner ekstra”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Det dyre velkomstparti

Hallen er en kostbar affære, hvilket også hænger sammen med, at de huse, der har en hall, typisk er af den større og mere eksklusive slags. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, er hallen et dyrt bekendtskab.

 

”Der er nogle rigtig dyre kvadratmeter i hallen. Den kan jo snildt optage 10-20 kvadratmeter, og det er plads, der ikke for alvor kan bruges til hverken opbevaring eller ophold. Hallen er til pynt og til skue”, siger Birgit Daetz.

 

Vil du betale så lidt som muligt ekstra for din hall, skal du købe bolig i Region Sjælland. Her koster hus med hall 970 kroner mere pr. kvadratmeter end regionens boliger i al almindelighed, og det er den mindste difference set på landsplan.

 

Foto:

Hallen på billedet er fra en landejendom på Snogbæk Nederby 17, 6400 Sønderborg. Ejendommen udbydes til salg for 3.984 kroner pr. kvadratmeter og placerer sig dermed langt under gennemsnittet prismæssigt.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis