Hver anden kvinde har haft sex med chefen
Om man har en lederstilling eller ej betyder noget for kærlighedslivet, hvis man skal tro en ny skandinavisk undersøgelse.
Faktisk har halvdelen af alle kvinder haft seksuel omgang med en overordnet på arbejdspladsen, skriver nettavisen.no.
Ifølge den nye undersøgelse havde tæt på 50 procent af kvinderne og 20 procent af mændene haft sex med en overordnet. Blandt disse havde 28 procent af kvinderne og 10 procent af mændene haft sex med topchefen.
Sammenholdt med sex med en underordnet på arbejdspladsen, ses det helt tydeligt, at hierarki har noget at sige for "kærligheden" på arbejdspladsen. Kun 7 procent af kvinderne havde nemlig haft et forhold til en underordnet, mens mændene var noget mindre overfladiske - hele 25 procent af mændene havde haft en forhold til en underordnet.
Næsten 50 procent fortalte, at deres forhold på arbejdspladsen havde varet i et år eller længere, og 42 procent var gift eller i et fast forhold, da de havde en affære med nogen på arbejdspladsen.