Ingen dansk lønfest i 2016
Danskerne er i den grad tilbageholdne, når det gælder lønstigninger i 2016. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger 64 pct. af danskerne, at de ikke fik en lønstigning i 2015, ligesom 58 pct. heller ikke forventer at få det i det kommende år. Udbredt tilbageholdenhed, mener ekspert.
- Lige nu oplever vi en afventende stemning i hele befolkningen. Man er endnu ikke sikker på, om væksten har bidt sig fast. Derfor er flertallet af danskerne også meget tilbageholdende, når gælder forventningerne til deres løn, siger partner i Deloitte Peter Mølkjær, der er ekspert i danskernes forbrug og privatøkonomi.
Ifølge Peter Mølkjær kan der være flere forklaringer på danskerne tilbageholdenhed:
- Flygtningekrisen har gjort det helt tydeligt, at Europa er presset, og at ingen lande kan styre uden om problemer. Samtidig halter økonomien i mange lande, hvilket også lægger en tydelig dæmper på forventningerne, siger han.
Tags: Privatøkonomi økonomi❯