Internationale avisuddrag med Netflix, Amazon og Canon

Udgivet den 24-04-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

NETFLIX SIKRER LAVERE OMKOSTNINGER VED GÆLD EFTER ECB-BESLUTNING

Netflix sikrede sig lave låneomkostninger på obligationsmarkedet torsdag, hvor en beslutning fra ECB om at acceptere junkobligationer som pant, fik selskabet til at annoncere planer om at udstede euroobligationer sideløbende med ny dollardenomineret gæld. (NETFLIX SECURES ITS LOWEST-COST DEBT AFTER ECB BOOST)

SCHWEIZISK CENTRALBANK LIDER REKORDTAB

Den schweiziske centralbank har lidt det største kvartalsvise tab siden grundlæggelsen i 1907, efter at effekten af coronavirus-pandemien på de globale markeder har udslettet 39 mia. dollar af værdien af bankens reserver i årets første tre måneder. (SWITZERLAND'S CENTRAL BANK SUFFERS RECORD LOSS IN MARKET ROUT)

BLACKSTONE MISTER STØRSTEDELEN AF PRÆSTATIONSUDBYTTE

Blackstone har lidt store urealiserede tab på investeringsfonde, der fokuserer på energi og nødlidende gæld, da coronavirus-pandemien og den globale olienedtur har udslettet 92 pct. af den indtjening, der tidligere kom fra fra den 140 mia. dollar store kreditvirksomhed. (BLACKSTONE SUFFERS PERFORMANCE FEE BLOW)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

REPRÆSENTANTERNES HUS RATIFICERER 484 MIA. DOLLAR I STØTTE TIL PANDEMIRAMTE

Repræsentanternes Hus har godkendt endnu en støttepakke til små virksomheder og hospitaler på samlet 484 mia. dollar. (HOUSE RATIFIES 484 BILLION IN AID FOR PANDEMIC RELIEF)

RUTH'S CHRIS TILBAGEBETALER LÅN MIDT I REDNINGSPROGRAMMET

Steak house-kæden Ruth's Chris vil returnere 20 mio. dollar, efter at finansministeriet har bedt børsnoterede virksomheder om at tilbagebetale lån fra det program, der var beregnet til at hjælpe små virksomheder ramt af coronavirus-pandemien. (RUTH'S CHRIS TO REPAY LOAN AMID OUTCRY OVER RESCUE PROGRAM)

AMAZON OPSNUSEDE DATA FRA SÆLGERE FOR AT LANCERE KONKURRERENDE PRODUKTER

I modsætning til hidtidige påstande over for Kongressen granskede Amazons medarbejderne ofte salgsinformation fra tredjepartsleverandører, når de udviklede private label merchandise. (AMAZON SCOOPED UP DATA FROM ITS OWN SELLERS TO LAUNCH COMPETING PRODUCTS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

HÅB OM HURTIG BEDRING LIGGER I RUINER

Storbritanniens økonomi kollapser i et ufatteligt hurtigt tempo sammen med rekordstore fald i erhvervsaktiviteterne rundt om i verden og kraftigt accelererende jobtab. (HOPES OF SWIFT RECOVERY IN TATTERS)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

STORBRITANNIEN KOMMER TILBAGE: BILFABRIKKER OG BYGGEINDUSTRI GENSTARTER

Bilproducenter og byggefirmaer over hele Storbritannien vender tilbage til arbejde, da økonomien langsomt er ved at komme ud af dvaletilstanden, efter at coronatoppen er nået. (BRITAIN BACK IN BUSINESS: CARMAKERS AND BUILDERS START THE ROAD TO RECOVERY)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

HOTELLER, RESTAURANTER OG PUBBER HAR SENDT 80 PCT. AF PERSONALET PÅ ORLOV

Undersøgelser fra det nationale statistiskkontor noterer, at sektoren, der dækker hoteller, restauranter og pubber, midlertidigt har afskediget otte ud af 10 medarbejdere, efter nedlukningen begyndte. (HOTELS, RESTAURANTS AND PUBS HAVE FURLOUGHED 80% OF STAFF, ONS FINDS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

DAIMLERS OVERSKUD FALDT MED NÆSTEN 80 PCT.

Bilproducenten Daimler fik et markant fald i resultatet i første kvartal på grund af viruspandemien. Stuttgart-selskabet har svært ved at forestille sig, hvordan resten af året vil komme til at se ud. (DAIMLER-GEWINN BRICHT UM FAST 80 PROZENT EIN)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

CANONS NETTORESULTAT FALDT I FØRSTE KVARTAL 30 PCT. - 2020-UDSIGTERNE TRUKKET TILBAGE

Canons nettoresultat faldt med 30 pct. i første kvartal, der strækker sig til og med marts. Koncernen trak samtidig forventningerne for hele året tilbage på grund af den økonomiske usikkerhed. (CANON'S FIRST QUARTER NET PROFIT DROPS 30 PCT. -2020 OUTLOOK WITHDRAWN)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose