Islandske Embla Medical leverede rekordsalg i andet kvartal

Udgivet den 23-07-2024  |  kl. 07:31  |  
Arkiv: Foto

Proteseselskabet Embla Medical, der tidligere gik under navnet Össur, leverede i andet kvartal et rekordhøjt salg, mens omkostningsbesparelser løftede indtjeningen.

Det får det islandske selskab til at indsnævre forventningerne til hele året, hvor bunden af spændet bliver løftet.

Der ventes nu en organisk salgsvækst på 6-8 pct. mod tidligere 5-8 pct., mens indtjeningsmarginen før særlige poster ventes at lande på cirka 20 pct. mod tidligere ventet 19-20 pct.

Embla Medical kunne i andet kvartal sætte salgsrekord, da den samlede omsætning i kvartalet steg til 217 mio. dollar mod 201 mio. dollar i samme kvartal året inden.

Fremgangen var navnlig drevet af salget i protesedivisionen Prothetics & Neuro Orthotics samt i divisionen Patient Care, mens væksten i Bracing & Support ifølge selskabet var mere beskeden.

Embla Medical kunne også i andet kvartal begynde at høste frugterne fra de omkostningsbesparelser, der tidligere er blevet implementeret.

Det løftede indtjeningsmarginen, EBITDA, til 22 pct. fra 19 pct. i andet kvartal 2023.

På bundlinjen steg overskuddet til 20 mio. dollar fra 16 mio. dollar året inden.

Selskabet har også fået godt nyt fra USA, hvor den offentlige sygeforsikring, Medicare, har færdiggjort et forslag, der vil give adgang til K2-amputerede, som udgør en betydelig del af befolkningen med amputationer, til at bruge flere knæ- og fodløsninger, der tidligere har været forbeholdt patienterne i K3 og K4 segmentet.

Den endelige politik på området ventes færdig 1. september, oplyser Embla.

Tabel over Embla Medicals regnskab for andet kvartal af 2024:

Mio. USD Q2 2024 Q2 2023 H1 2024 H1 2023 FY 2023
Omsætning 217 201 417 383 786
Bruttoresultat 139 126 259 238 486
EBITDA f.s.p. 47 37 76 66 139
EBITDA-margin f.s.p. (pct.) 22 19 19 17 18
Nettoresultat 20 16 28 26 59

Embla Medicals forventninger til 2024:

Pct. Ved Q2 2024 Før Q2 2024
Salgsvækst(organisk) 6-8 5-8
EBITDA-margin f.s.p. Cirka 20 19-20

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose
08:35 Mærsk får sænket anbefaling af Fearnley efter regnskab
08:18 Aktier/tendens: Danske Bank i fokus efter stærkt regnskab
08:10 Vigtigt rateindeks for Mærsk falder for fjerde uge i træk
08:02 Danske Banks topchef om rekordår: Vi leverede konsekvent positive reultater i 2024
07:48 Danske Bank ser lavere overskud og højere omkostninger i 2025 i forhold til 2024