Jørgen Kjær Jacobsen søger ikke genvalg til Gabriel Holding A/S's bestyrelse

Udgivet den 24-09-2024  |  kl. 11:20  |  

Bestyrelsesformand for Gabriel Holding A/S, Jørgen Kjær Jacobsen, der fylder 72 år i september 2024 har meddelt bestyrelsen, at han ikke søger genvalg på selskabets ordinære generalforsamling den 12. december 2024. Jørgen Kjær Jacobsen har været bestyrelsesformand i Gabriel Holding A/S siden december 2010, hvor han blev valgt til bestyrelsen.

Jørgen Kjær Jacobsen blev i 1983 ansat som salgsdirektør i Gabriel, hvor han fik ansvaret for virksomhedens afsætning. I 1985 overtog han posten som administrerende direktør. Den post bestred han indtil 2010, hvor han forlod koncernens daglige ledelse, blev valgt ind i bestyrelsen og udpeget som bestyrelsens formand.

Gennem de 41 år Jørgen har været henholdsvis direktør og bestyrelsesformand, har koncernen udviklet sig fra en mindre dansk tekstilvirksomhed til en børsnoteret globalt repræsenteret og anerkendt moderne design- og produktions-virksomhed grundlagt og med hovedkontor beliggende i Aalborg siden 1851.

Den siddende bestyrelse er af den opfattelse, at der i bestyrelsen er sikret kontinuitet vedrørende erfaring og kompetence til solid imødekommelse af den kommende ændring på formandsposten.

Vedhæftet fil

Gabriel Holding AS - Meddelelse nr. 9_ Bestyrelsesformand søger ikke genvalg

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk