Jyske Bank hæver sit kursmål for Novo til 745 kr. - fokus på konference
Novo Nordisk har fået løftet kursmålet til 745 kr. fra 662,5 kr. af Jyske Bank i kølvandet på regnskabet for tredje kvartal torsdag.
Det fremgår af en analyse fra banken.
- Efter regnskabet rettes blikket mod AHA-konferencen d. 11.-13. november, hvor Novo præsenterer yderligere data fra SELECT-studiet. Vi kan godt se aktien stige yderligere på AHA, men fastholder grundtesen om at høje forventninger er indpriset i Novo-aktien, og at risikoen for skuffelser er til stede, skriver senioranalytiker Henrik Hallengreen Laustsen.
Jyske Bank fastholder anbefalingen "hold".
- (Vi, red.) fastholder vores hold-anbefaling og grundlæggende holdning om, at der er høje forventninger indpriset i Novo-aktien, men så længe Novo fortsætter med at overgå vores og egne forventninger, kan aktien drives op, skriver Jyske Bank videre.
Aktien steg torsdag 3,2 pct. til 709,50 kr.
.\\˙ MarketWire