Jyske Bank: Novo Nordisk er en "sikker havn"
Novo Nordisk meddelte i går, at selskabets amerikanske samarbejdspartner ZymoGenetics som ventet er påbegyndt fase 2 studiet med produktet IL-21 mod modermærkekræft. Novo Nordisk har rettighederne til produktet uden for Nordamerika.
Jyske Bank ser det ikke som en vigtig nyhed, men fastslår, at Novo Nordisk klarer sig godt i faldende markeder.
- Da studiet er på et tidligt stadie, tillægger vi det ikke nogen værdi. Vores Akkumuler-anbefaling på Novo Nordisk aktien skyldes, at vi ser mere positivt på selskabets vækstpotentiale inden for diabetes, end markedet gør. Endvidere skal det bemærkes, at Novo Nordisk er en sikker havn i disse urolige tider, skriver Jyske Bank.