Jyske Bank: Tysk ordre gennembrud for ny Vestas-mølle
Vestas annoncerede i fredags en 62 MW ordre til Tyskland til en værdi af ca. 520 mio. kr. En ordre i mellemklassen, men en vigtig ordre, fordi den markerer den første væsentlige ordre på den nyudviklede V90 2,0 MW mølle, skriver Jyske Bank i et notat.
Den nye V90 mølle er mere effektiv og har dermed også en bedre indtjening end forgængeren, V80 2,0 MW møllen.
En væsentlig drivkraft bag Vestas' forventninger om markant stigende margins i 2004 er netop serieproduktion af V90 møllerne.
Jyske Bank fastholder købsanbefalingen på Vestas-aktien.