Kinesiske nat-handlere sætter amerikanske aktier i svingninger - citat

Udgivet den 13-03-2019  |  kl. 09:50  |  

Kinesiske investorer har hjulpet til med at sende aktierne op i to kinesiske selskaber, der er børsnoterede i USA, efter at selskaberne blev angrebet af amerikanske aktivistfonde.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Aktivistfonden Blue Orca Capital anklagede i november den kinesiske detailhandler Pinduoduo for at overdrive sine salg, hvilket udløste en aktiestigning på børsen i New York, Nasdaq.

Den uventede stigning skyldes en voksende mængde investorer fra Kina, der bidrager til de store prisudsving og de usædvanlige handelsmønstre på den amerikanske børs.

Mange af investorerne er teknologikyndige unge, der handler sent om aftenen gennem mobilapps og som foretrækker de mere frie rammer på det amerikanske marked sammenlignet med Kinas.

Aktivistfondenes angreb mod Pinduoduo i november resulterede således i en aktiestigning på knap 12 pct., hvor den i dag er steget med 56 pct.

Nogle analytikere sammenligner volatiliten i handlen med aktiviteten på det kinesiske aktiemarked, der i høj grad er styret af detailinvestorer.

Andrew Karolyi, der er professor ved Cornell University og ekspert i finansforhold, siger ifølge Wall Street Journal, at mange kinesiske selskaber ved børsnotering i New York kun udbyder et forholdsvist lille antal aktier, hvilket kan forårsage store prisudsving.

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Kina❯  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
16:58:01

 
6,01%
 
16:58:01

 
3,99%
 
17:30:02

 
2,59%
 
22:42:01

 
2,58%
 
17:30:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder