Kommuner kan blive tvunget til at droppe Amagerbanken
To af Amagerbankens trofaste og store kunder overvejer nu kraftigt, om de fortsat tør have banken som den primære bankforbindelse.
Det drejer sig om Tårnby og Dragør kommuner, som risikerer at tabe rigtigt mange af borgernes penge på gulvet, hvis Amagerbanken ikke klarer skærene.
Det skriver Berlingske.
Ifølge lektor og kommunalforsker Roger Buch fra Journalisthøjskolen i Århus vil det være direkte uansvarligt og ansvarspådragende, hvis kommunalbestyrelserne i de to kommuner bare sidder på deres hænder og lader stå til.