Konservative: Torben Rechendorff indtræder ikke i Folketinget under Jens Heimburgers orlov

Udgivet den 18-01-1999  |  kl. 11:32  |  

København--18. januar--NetPosten--Tidligere kirke- og kommunikationsminister og folketingsmedlem Torben Rechendorff indtræder ikke i Folketinget under Jens Heimburgers orlov, meddeler Det Konservative Folkeparti mandag.

- Havde der været tale om, at Jens Heimburger nedlagde sit folketingsmandat, havde jeg naturligvis været klar til straks at indtræde i Tinget og påny tage fat på det politiske arbejde, sagde Torben Rechendorff.

- Men sådan er situationen jo ikke nu. Jens Heimburger kan ifølge reglerne på et hvilket som helst tidspunkt vende tilbage til Folketinget, konstaterer Torben Rechendorff.

- I de ti måneder, der er forløbet siden folketingsvalget den 11. marts i fjor har jeg fået tilrettelagt en ny, meningsfuld tilværelse, hvor jeg er blevet betroet en række arbejdsopgaver i kirkelige og folkelige organisationer, ligesom kulturministeren just har udpeget mig til TV2s bestyrelse for en fire-årig periode - en post, der er uforenelig med et medlemsskab af Folketinget. Jeg synes derfor ikke, jeg vil omlægge min tilværelse igen for at indtage en højst usikker suppleantplads i Folketinget, slutter Torben Rechendorff.

Dermed har endnu en tidligere repræsentant i Folketinget for Det Konservative Folkeparti givet sit besyv med i den seneste interne strid i partiet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:58 Europa/aktier: Tyske kemiaktier trækker ned mens britisk Coloplast-rival lyser op
12:56 Opec sænker forventningerne til efterspørgslen for fjerde måned i træk
12:36 Amerikansk byggemarkedskæde opjusterer efter efterårsstorme
12:32 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab - NY
12:29 Obligationer/middag: Svage tyske nøgletal presser renter nedad
11:51 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab
11:23 Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder
11:02 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer markant
10:45 Vodafone under pres efter sløje tyske signaler: Ny lovgivning lægger pres på indtjening
10:16 Vestas-aktie krydser smertefuld grænse med aktie under 100 kr. for første gang i fire år
09:33 FLSmidth belønnes stort for stærkt regnskab i ellers dybrødt marked
09:30 Trump blive gavnlig for FLSmidths Cement mener finansdirektør - men usikkert for Mining
09:19 Aktier/åbning: FLS stråler i rød aktieåbning
09:13 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:59 Obligationer/åbning: Næsten uændret rente på talfattig men talerig dag
08:50 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
08:41 Mærsk rammes af millionkrav fra Adidas efter containere er forsvundet
08:32 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til rød dag - FLS i fokus fra morgenstunden
08:22 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på skuffelse over Kinas nye støttepakke