Kreditbanken opjusterer forventninger efter godt første halvår

Udgivet den 18-07-2018  |  kl. 16:34  |  
Arkiv: Foto

Kreditbanken har haft et godt første halvår, når det kommer til både netto rente- og gebyrindtægterne og nedskrivningerne, og det får banken til at løfte forventningerne til overskuddet for hele 2018.

Forventningen lyder nu på et overskud før skat i niveauet 85-95 mio. kr. mod tidligere 69-79 mio. kr., fremgår det af en fondsbørsmeddelelse onsdag eftermiddag. Banken opjusterede senest forventningerne til denne post i marts i år på grund af en ekstraordinær indtægt.

- Netto rente- og gebyrindtægterne har i første halvår 2018 været større en budgetteret. Udviklingen forventes at kunne fortsætte i andet halvår 2018.

- Nedskrivninger på udlån har i første halvår 2018 været på et markant lavere niveau end budgetteret. I andet halvår 2018 budgetterer banken med stigende nedskrivninger i forhold til første halvår 2018, skriver Kreditbanken om årsagerne til opjusteringen.

Kreditbanken fremlægger regnskab for første halvår den 15. august, og i onsdagens meddelelse oplyser banken, at den venter et overskud før skat i niveauet 69 mio. kr. i den periode.

Kreditbanken-aktien stiger 2,5 pct. til 2460 kr. efter opjusteringen - dog kun på 31 handlede aktier.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:14:01

 
-0,75%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:14:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder