Kunderne ønsker ikke mobile ydelser

Udgivet den 05-11-2002  |  kl. 10:52  |  

Der er næsten ingen, der vil have den nye muligheder, og de få der vil ønsker kun email og ringesignaler, men det har teleoperatørerne endnu ikke forstået, fremgår det af en rapport udarbejdet af analysefirmaet Booz Allen Hamilton, skriver svenske FinansVision.

- Industrien har skabt en hype, omkring ydelserne, men det stemmer ikke overens med den værdi som ydelserne giver. De er svære at installere, dårlig funktionalitet og priserne er en katastrofe, siger Roman Friedrich, partner hos Booz Allan Hamilton i Stockholm.

Email via en bærbar pc, eller lommepc, og købet af logoer og ringetoner er de eneste ydelser, som anvendes mere over tid.

Nyheder, vejr, eller aktiekurser, dating eller surfing via en bærbar pc er alle eksempler på ydelser, som forbrugerne tester og siden dumper.

Gabet mellem hvad teleoperatørerne markedsfører, og hvad de har tilbudt har været alt for stort. Hverken WAP eller GPRS har lokket kunder til butikken. Med 3G kan det blive anderledes, men det kræver et stor engagement hos operatørerne.

- Operatørerne sidde tilbage med gamle 2G-organisationer. De troede de kunne give attraktive tilbud i en sådan organisation. Men det er sværere end som så. At udvikle ydelser, som kunderne ønsker, kræver helt andre resourcer, en de som bliver lagt for dagen af de nuværende operatører, siger Roman Friedrich.- De nye 3G operatører har den fordel, at de kan nøjes med at tilpasse udbuddet fra begyndelsen. De gamle har på den anden side kundebasen, som de kan bygge deres virksomhed op omkring.

Udgivet af: NPinvestordk