Lavere inflation i Danmark end i EU

Udgivet den 24-04-2006  |  kl. 09:39  |  

Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks for Danmark faldt til 1,8 pct. i marts fra 2,1 pct. den foregående måned. I marts var inflationen i EU 2,1 pct., hvilket er et fald fra 2,2 pct. måneden før. For de 12 eurolande var inflationen i marts 2,2 pct., hvilket er et fald fra 2,3 pct. i februar. Dermed ligger inflationen i Danmark under den gennemsnitlige inflation i EU.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over de seneste 12 måneder.

Inflationen i marts var lavest i Polen (0,9 pct.) og Finland (1,2 pct.). Inflationen var i samme måned højest i Letland (6,6 pct.) og Slovakiet (4,3 pct.).

HICP anvendes til at sammenligne forbrugerprisernes udvikling i EU-landene og til opgørelse af den gennemsnitlige prisudvikling for hele EU og for de 12 eurolande.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder