Lejlighedssalget steg, og hussalget dykkede i juli

Udgivet den 23-08-2016  |  kl. 06:00  |  

Rækkehus, by. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Juli blev en spændende måned på boligmarkedet. Hvor salget af villaer og rækkehuse buldrede frem i juni og overhalede sidste års niveau, så kunne hussalget ikke holde kadencen i juli, og det endte 15 procent lavere end i juli sidste år. I årets første syv måneder har hussalget dog ligget lunt i svinget, og der blev samlet set kun solgt 3,4 procent færre huse end i samme periode sidste år.

 

"Selvom der er blevet solgt lidt færre huse i år end i 2015, ligger salget stadig markant højere end i de foregående år", siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Udviklingen i antallet af handler i andet halvår af 2016 bliver afgørende for, om hussalget ved årets udgang slår sidst års rekord. Sidste år faldt boligmarkedet lidt til ro i andet halvår, så hvis hussalget i år kan holde dampen oppe, kan der stadig være en ny rekord i sigte.

 

Glødende lejlighedsmarked

Efterspørgslen efter lejligheder holder sig på et meget højt niveau trods fortsat stigende priser. I juli blev der solgt fem procent flere ejerlejligheder end i juli 2015. I årets første syv måneder ligger salget af ejerlejligheder dog stadig tre procent lavere end i samme periode sidste år.

 

"Der er en glubende appetit efter lejligheder, og markedet er langt fra mættet. Salget plejer at stige yderligere i august, så det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig den næste måned", siger Birgit Daetz.

 

Rekordmange sommerhussalg

Sommerhusene er igen blevet populære, og også i juli blev der solgt flere sommerhuse end i samme måned sidste år. Det betyder også, at der i årets første syv måneder blev solgt flere sommerhuse end i samme periode sidste år.

 

"Det går rigtig godt med sommerhussalget i år. Jeg tror, at mange har fået øjnene op for, at prisniveauet stadig er rigtig lavt, og at renten gør, at man kan købe en sommerbolig til en meget fornuftig månedlig udgift, sammenlignet med hvordan det var for bare fire-fem år siden", siger Birgit Daetz.

 

Ændringer i solgte villa/rækkehuse

Månedsændring

(juni 2016 - juli 2016)

Årsændring

(juli 2015 - juli 2016)

Bornholm 4% 15%
København by -27% 8%
Københavns omegn -18% -10%
Nordsjælland -13% -4%
Østjylland -15% -7%
Vestjylland -13% 7%
Nordjylland 14% 11%
Østsjælland 14% 11%
Vest- og Sydsjælland -20% -8%
Fyn -13% -6%
Sydjylland -29% -14%
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:47 Zealand trækkes ned af sænket kursmål hos Jefferies: Lancering af Glepaglutid trækker ud
11:38 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter inflationsacceleration i Hessen
11:21 Aktier/middag: Unibrew og Novo presset af sure analytikere i rødt C25
11:14 Unibrew ramt af største kursfald i 12 uger: Går til bunds i Europa
11:08 Amerikansk HR-specialist vil opsluge rival
11:04 Britiske luftfartsaktier sendes ned: Uvejr og aflysninger kan være årsagen
10:05 Europæiske PMI-tal oprevideres i endelig decemberopgørelse
09:51 Europæiske chipaktier løftes af Microsofts investeringsplaner
09:15 USA/Jyske Bank: Stigende ledighed kan øge forventninger til nye rentenedsættelser
09:13 Aktier/åbning: C25 starter ugen i rødt tynget af Novo og Unibrew
08:54 Jyske Bank hæver sit skøn for gaspriserne: Slut med russisk gas sender prisen op
08:48 Obligationer/åbning: Renter tikker op før tyske inflationstal
08:02 Nippon Steel sendes ned efter Bidens blokering af opkøb
07:52 Aktier/tendens: Positiv ugestart i vente i efter plusser i USA - Novo og Unibrew i fokus
07:48 Råvarer: Toppen tages af olieprisstigninger efter styrket dollar og udsigt til sanktioner
07:31 Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse
07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres