Lille stigning i salget af økologiske fødevarer.

Udgivet den 03-05-2010  |  kl. 09:30  |  

Salget af økologiske føde- og drikkevarer i detailhandelen fortsætter med at stige. Det oplyser Danmarks Statistik.

I 2009 blev der omsat for 4,9 mia. kr. økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse, en stigning på 5,7 pct. i forhold til 2008. Stigningen er dog langt mindre end i de foregående år, hvor omsætningen af økologiske føde- og drikkevarer steg med 33 pct. fra 2006 til 2007 og med 29 pct. fra 2007 til 2008.

Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/13205

Udgivet af: Danmarks Statistik