Lundbeck / Eli Lilly i lidt modvind på Alzheimers-området
Lundbeck har fået lidt nyt inden for Alzheimers-området, hvor det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly er løbet ind i lidt problemer med deres medikament Amyvid, som bruges i forbindelse med dyre avancerede scanninger til at opdage tegn på sygdommen - scanninger som kan koste op mod 3.000 dollar for hver scanning. Det skriver Bloomberg News.
Et rådgivende panel under den offentlige sundhedsordning Medicare stemte på et møde i Baltimore onsdag aften for at have en lav tillid til metoden. Alzheimers Association og Society of Nuclear Medicine and Molecular Imaging har ellers opfordret Medicare, som har et 560 mia. dollar stort sundhedsforsikringsprogram for ældre og handicappede, til at dække scanningsproceduren.
Læger på mødet sagde, at scanningerne kan give patienterne større vished om deres forhold, mens kritikerne sagde teknologien ikke i tilstrækkelig grad er blevet undersøgt. Eli Lilly har også opfordret Medicare til at dække for scanningen til trods for afstemningen hos det rådgivende panel.
Aktiefokus bemærker til ovenstående, at antallet af personer med Alzheimers sygdommen forventes at blive fordoblet inden for 20 år i takt med at verdenens befolkningen bliver ældre til så mange som 65,7 mio. personer i 2030 og 115 mio. personer i 2050, viste en opgørelse fra WHO sidste år. Der findes ingen behandling for at helbrede eller bremse sygdommen. Nuværende behandlingsformer kan blot behandle symptomerne af sygdommen.