Lundbeck OVERBLIK Q4: Svagt kvartal og spået valutamodvind skygger for rekordresultat

Udgivet den 07-02-2024  |  kl. 10:55  |  

Lundbeck har onsdag morgen afleveret regnskab for fjerde kvartal og hele 2023. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:

* Lundbeck skuffede overordnet set med samtlige hovedtal i fjerde kvartal, idet særligt de mere modne midler trak ned i toplinjen, og det forplantede sig længere ned i resultatopgørelsen, hvor både driften og bundlinjen var en del svagere end ventet.

* Kigger man på 2023 samlet set leverede Lundbeck dog en rekordhøj omsætning og stor fremgang i de frie pengestrømme, der blev mere end fordoblet sammenlignet med 2022. Det betyder også, at Lundbecks gæld forsvandt helt i løbet af året, der i stedet sluttede med 711 mio. kr. i kontanter på bankbogen.

* Lundbecks prognose for 2024 indikerer målt i lokal valuta også fortsat stor vækst i både toplinjen og driftsresultatet. Men når man omregner til danske kroner, er prognosen svagere end ventet, hvilket ifølge Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen kan skyldes mere valutamodvind end ventet.

* Lundbeck sigter efter en omsætningsvækst på 7-10 pct. og en vækst i det justerede EBITDA på 10-16 pct. i år - begge målt i lokale valutaer. Omregnet til danske kroner venter Lundbeck en omsætningsvækst på 3-6 pct. og en vækst i det justerede driftsresultat (EBITDA) på 1-7 pct. Det svarer ifølge MarketWires beregninger til, at medicinalselskabet sigter efter en omsætning på 20,5-21,1 mia. kr. og et justeret EBITDA på 5708,5-6047,6 mio. kr. i år.

* Analytikerne havde inden regnskabet ventet en samlet omsætning på 21,4 mia. kr. i 2024 samt et justeret driftsresultat (EBITDA) på 6056 mio. kr.

* I årsregnskabet meddeler Lundbeck desuden, at lægemiddelkandidaten Lu AF82422 til behandling af Parkinsons-sygdommen multipel system atrofi (MSA), tages videre til fase 3, selv om fase 2-studiet ikke viste statistisk signifikans i bedringen af sygdommen.

Tabel over Lundbecks regnskab for fjerde kvartal:

Mio. kr. Q4 '23: Q4 '23(e): Q4 '22: FY '23: FY '23(e): FY '22: FY '24(e):
Omsætning 4978 5082 4680 19.912 20.012 18.246 21.378
- Abilify Maintena 813 829 800 3187 3200 2964 3343
- Brintellix/Trintellix 1117 1113 1100 4324 4321 4277 4569
- Vyepti 496 500 332 1697 1699 1004 2388
- Rexulti 1216 1252 1073 4525 4557 3890 5373
- Cipralex/Lexapro 434 457 486 2135 2160 2360 2002
- Sabril 18 97 154 336 415 426 310
Justeret EBITDA 793 892 N/A 5652 5748 N/A 6056
EBITDA 744 960 910 5207 5447 4663 6088
EBIT 231 551 403 3195 3511 2852 4191
Nettoresultat 134 339 311 2290 2492 1916 3070

(e) = gennemsnitsestimater fra 14 analysehuse indsamlet og beregnet af Visible Alpha for Lundbeck inden årsregnskabet.

Lundbecks forventninger til 2024:

% Ved FY '23:
Omsætningsvækst i faste valutaer 7-10
Justeret EBITDA-vækst i faste valutaer 10-16

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:37 Kinesisk inflation slutter året tæt på nul trods stimulus
07:24 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:16 Obligationer/tendens: Lette rentefald i vente med fokus på det europæiske detailsalg
07:12 Mærsks asiatiske konkurrenter får en over snuden torsdag
06:42 Råvarer: Oliepriserne presses ned af stigende brændstoflagre i USA
06:38 Asien: Aktier falder let i forsigtigt marked med fokus på Kina og amerikanske jobtal