Mærsk / Cosco Container Lines vil hæve rater på Asien Europa

Udgivet den 12-07-2013  |  kl. 07:50  |  

A.P. Møller - Mærsks kinesiske containerrival Cosco Container Lines er også kommet med på banen med en ratestigning på den store handelsrute mellem Asien og Europa.

Cosco Container Lines annoncerede torsdag fragtratestigninger på Asien-Europa-ruterne fra den 1. august. Priserne fra Asien til Nordeuropa vil blive hævet med 500 dollar per tyvefodscontainer (teu), mens priserne vil stige 550 dollar fra Asien til Middelhavet.

En lang række rederier har nu annonceret fragtrateløft fra den 1. august i omegnen af 500 dollar, mens Maersk Line kun har bebudet en stigning på 300 dollar per teu.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder