Maersk Drilling/CEO: Løftet udnyttelse vigtig - men vi skal højere op

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 09:06  |  

Maersk Drilling opnåede i første kvartal en højere udnyttelsesgrad i sin samlede flåde, end tilfældet var i det foregående kvartal - fjerde kvartal sidste år.

Men udnyttelsesgraden skal noget længere op end de 73 pct., der var udfaldet af januar, februar og marts, lyder det fra Jørn Madsen, der er administrerende direktør hos Maersk Drilling.

- Vi skal i hvert fald endnu højere op. Hvis vi når en udnyttelsesgrad på det niveau, vi ser i Norge specifikt, begynder der også at ske noget med raterne, og det er der, vi skal hen på sigt, siger Jørn Madsen til Ritzau Finans.

Det er særligt Maersk Drillings flåde af jack up-rigge, der har fremgang i udnyttelsesgraden. Det er de rigge, der bruges på blandt andet det norske marked, hvor forholdene for boring er vanskelige.

Og her er markedet i klar bedring, lyder det fra Maersk Drilling.

- Vi har allerede set en god trend i det norske marked, og det begynder vi også at se i Nordsøen, siger Jørn Madsen.

Udnyttelsesgraden var i første kvartal på 73 pct. mod 67 pct. i fjerde kvartal sidste år, og stigningen kom, selv om de samlede kontraktdage faldt marginalt til 1475 fra 1488 dage i de sidste tre måneder af 2018.

Det skyldes, at Maersk Drilling har haft flyderiggen Maersk Explorer til vedligehold på værft, mens også et par andre rigge har fået foretaget dele af den planlagte vedligeholdelse i 2019.

Udnyttelsesgraden er også klart bedst i jack up-segmentet, hvor den var 78 pct. i første kvartal mod 70 pct. i fjerde kvartal sidste år.

Blandt de flydende rigge og boreskibene, som Maersk Drilling har samlet otte af, var udnyttelsesgraden 62 pct., hvilket er det præcis samme niveau som i fjerde kvartal sidste år.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
6,36%
 
14:03:01

 
4,32%
 
16/08/19

 
2,20%
 
14:03:01

 
0,15%
 
14:03:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder