Magasin har solgt del af Illum - Salgspris 1,1 mia kr

Udgivet den 08-10-2003  |  kl. 09:49  |  

Det børsnoteredes selskab Wessel & Vett (Magasin) har pr. dags dato solgt 80 pct. af Illum til investeringsbanken Merrill Lynch, men beholder 20 pct. af det fortsættende selskab, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse onsdag.

Aftalen omfatter hele ILLUM, herunder ejendommen, forretningen med koncessionsaftaler og driftsinventar. Som led i handelen forpligter koncernen sig til at betale afgift for koncessioner, der p.t. er ledige. Forpligtelsen ophører i takt med, at de ledige arealer overtages af eksterne koncessionshavere, og nedtrappes i øvrigt over en periode.

Salgsprisen udgør 1.110.500.000, hvilket er lidt over den bogførte værdi, og medfører en negativ resultatpåvirkning på 60 mio. kr. Resultatpåvirkningen er dog uden likviditetsvirkning.

Handelen medfører en nedbringelse af dn rentebærende gæld med ca. 1 mia. kr. og koncernens drift vil fremover blive positivt præget af overdragelsen.

Handelen er betinget af sædvanlige vilkår (Conditions Precedent) og forventes opfyldt i løbet af halvanden måned.

Udgivet af: NPinvestordk