Maj måned præget af stigninger og hedgeforeninger

Udgivet den 08-06-2005  |  kl. 14:02  |  

Det gik hurtigt på de finansielle markeder, men hovedtemaet i maj blev dog vedtagelsen af nye love, som fra 1. juli fastsætter reguleringen og skattereglerne for hedgeforeninger, skriver InvesteringsForeningsRådet (IFR) i en pressemeddelelse.

De seneste år har der i udlandet været en stor stigning i opsparing i hedgeforeninger, som med vedtagelsen af de nye love nu også kan blive et værdifuldt supplement til de eksisterende investeringsforeninger i Danmark.

Investeringsforeningerne fik i maj en formuefremgang på hele 24 mia. kr., hvormed formuen nu udgør 571 mia. kr. Kursgevinsterne til de flere end 600.000 medlemmer beløb sig til mere end 15 mia. kr., mens investorerne købte nye beviser for 9 mia. kr.

Det var endnu engang udviklingen på aktiemarkederne, der bidrog til de største kursgevinster til medlemmerne af investeringsforeningerne.

Aktiebaserede afdelinger med investering i latinamerikanske aktier eller IT-branchen gav typisk mere end 12 pct. i afkast. For afdelinger med IT-aktier er det et tiltrængt comeback efter et svært år. De flotte afkast på aktiemarkederne betød samtidig, at gennemsnitsafdelingen i alle kategorier i InvesteringsForeningsRådets afkaststatistik nu er kendetegnet ved et positivt afkast i 2005.

Medlemmer af afdelinger med investering i danske aktier kan være særligt tilfredse. En typisk afdeling af denne type har i år givet 19 pct. i afkast, hvilket er lidt mere end udviklingen på det såkaldt cappede totalindeks på 17 pct. Det cappede totalindeks er et indeks, som tager højde for placeringsreglerne for investeringsforeningerne.

- Afkastene på aktiemarkederne overstiger vores forventninger, men IFR fastholder, at man stadig skal være opmærksom på fordelingen mellem aktier og obligationer i sin portefølje. Mange investorer kan på denne baggrund glæde sig over det stadig flotte afkast, siger formanden for InvesteringsForeningsRådet og direktør i Nordea Invest Peter Hemme.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:08 Vigtig amerikansk indikator for aktiviteten i industrien skuffer
16:02 Flere ledige stillinger på jobmarkedet i USA i august
15:48 USA/åbning: Apple tynger og rød aktiestart i New York
15:20 Mærsk i fokus på grund havnestrejke i USA: Et bump på vejen mod faldende fragtrater mener Sydbank
14:51 USA/tendens: Aktier står til at falde før ugens første jobtal
14:25 Baltic Dry-indekset falder 2,6 pct.
14:07 Apple ser lavere efterspørgsel efter ny iPhone vurderer storbank - aktien dykker
13:48 Europa/aktier: Tysk kemikaliekoncern stryger op efter købstilbud
11:39 Obligationer/middag: Laveste tiårige rente i to år efter opbremsning i inflationen
11:27 Inflation går under 2 pct. for første gang i tre år: Økonomer spår lavere renter
11:24 Aktier/middag: Revanche til de defensive anført af Novo mens Mærsk og Vestas falder
09:52 Mærsk-aktien udsat for gevinsthjemtagning efter stærk periode
09:27 DNB ser uforløst potentiale i NTG efter køb af tysk selskab
09:23 Aktier/åbning: Novo til tops - Mærsk, DSV og Vestas i den tunge ende
08:58 Obligationer/åbning: Stort set uændret åbning frem mod eurozone-tal
08:44 DNB ser uforløst potentiale i NTG og hæver kursmålet
08:41 Råvarer: Olieprisen er stabil da bekymring for efterspørgslen opvejer risiko i Mellemøsten
08:20 Aktier/tendens: Vestas og Mærsk ventes i fokus i let positiv åbning
08:07 DSV får sat kursmålet op med 6 pct. til 1550 kr. af ABG
07:43 Vestas-ordreslutspurt kaldes "tam" af Sydbank-analytiker