Mandagens aviser med Ørsted, Carlsberg og DSV

Udgivet den 18-01-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

DANSK ØKONOMI KAN TÅLE HØJ CORONAREGNING

Ifølge Nationalbanken og topøkonomer lever vi fint med højere statsgæld efter coronakrisen og behøver i princippet aldrig at betale pengene tilbage. (Forside, side 20-21)

INVESTOR KØBER STORT OP I FLÜGGER FOR 325 MIO. KR.

Michael Mortensen, der er blevet rig på at sælge Huscompagniet, bruger 325 mio. kr. på at købe op i Flügger. (Side 4)

DANSKE WELCON VINDER PÅ EQUINORS HAVVINDSEJR I USA

Den danske tårnproducent Welcon skal starte produktion i USA, efter at Equinor vandt et stort havvindudbud i USA. (Side 8)

ATP SORTLISTER MINEGIGANT

ATP er på krigsstien over for minesektoren, vandkraftværker og tekstilproducenter på grund af etikovertrædelser og miljøsjusk. Pensionsgiganten sætter Rio Tinto på den sorte liste. (Side 12)

MÆRSKS BLOCKCHAIN-SATS HAR FÅET MEDVIND

Tre år efterlanceringen har Tradelens fået sit kommercielle gennembrud. Coronakrisen har givet tiltrængt rygstød. (Side 14)

GLOBAL ENERGIFOND ER MAGTFAKTOR FOR AKTIEAFKAST I VESTAS OG ØRSTED

Aktiefonde, der automatisk investerer i aktier inden for vedvarende energi, har stor betydning for enkeltaktier. Ørsted-aktien har givet 76 pct. i afkast siden januar sidste år. (Side 26-27)

BERLINGSKE BUSINESS

CARLSBERG HAR STORE FORHÅBNINGER TIL TØRSTIGE DANSKERE

Sommeren kan blive usædvanlig god for Carlsberg, som forventer det, der kan ligne en eksplosion i salget af øl, når corona- restriktionerne bliver hævet. (Forside, side 6-7)

INDUSTRIEN FRYGTER REGERINGENS NYE VELFÆRDSLOV

Dansk Industri er meget nervøs for, at regeringens nye velfærdslov kan give ekstra stor stigning i det offentlige forbrug. Overvismanden er enig i dele af DI's kritik af den nye lov. (Side 5)

FORBRUGERE FLYTTER FRA STORE SOCIALE MEDIER TIL KRYPTEREDE OPKOMLINGE

Stigende bekymring for, hvordan man bevarer kontrollen over sine private data, har fået konkurrerende beskedapper som Telegram og Signal, der krypterer al kommunikation, til at skyde i vejret. (Side 8-9)

VINDINDUSTRIEN ADVARER POLITIKERNE MOD AT INDFØRE LEJE AF HAVBUNDEN

Efter årtier med milliardtilskud til vindindustrien har politikerne ambitioner om at skulle tjene penge til statskassen på det danske havvindeventyr. Derfor rumler Energistyrelsen tilsyneladende med at indføre en form for koncessionsbetaling. Det vil gøre den grønne omstilling unødvendigt dyr. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSK ERHVERVSLIVS UNDERSKOV TRODSER KRISEN

Mange virksomheder har formået at vende krisen til deres fordel, hvis de altså lod være med at skære ned først, viser et studie. (Forside, side 6-7)

BILLUND LUFTHAVN ØNSKER TOGFORBINDELSE TIL AARHUS

Forslag om en batteridrevet togforbindelse igennem Østjylland direkte til lufthavnen. (Side 4)

FORSIGTIGE SPARERE BETALER DET MESTE AF AFKASTET TIL OMKOSTNINGER

Investorer bør indstille sig på lavere afkast og hellere gå op end ned i risiko, vurderer rådgiver. (Side 12)

DSV KAN VÆRE PÅ VEJ MOD ET ÅR MED UDFORDRINGER

For et år siden var der stor bekymring om, hvor hårdt nedlukninger ville ramme logistikselskaber. Men måske har de i virkeligheden profiteret på nedlukningerne, så i dag er bekymringen den modsatte: Om de vil tabe omsætning, når verden åbner. For DSV gør den pressede dollarkurs også ondt. (Side14-15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose