Mandagens danske avisuddrag med Lundbeck og Nasdaq Copenhagen
BØRSEN
LUNDBECK KAN STÅ MED GYLDEN COVID-19-SÆLLERT
En canadisk forsker er i gang med at samle et hold, der skal teste effekten af Lundbecks depressionsmiddel på covid-19 senfølger. Hvis resultaterne viser sig at være positive, kan det udvide markedet betragteligt. (s. 2)
NYE HVIDVASKREGLER KAN RAMME VIRKSOMHEDER
Justitsministeriet ønsker, at mistænkelige transaktioner skal fastfryses i et døgn, for at formindske risikoen for hvidvask. Det vil gå ud over de mindre virksomheder, der måske ikke vil kunne betale deres ordrer til tiden, siger DI. (s. 6)
NY AKTIE HAR KARAKTER AF ALT ELLER INTET INVESTERING: "KAN BLIVE VIRKELIG STORT"
Et nyopstartet dansk selskab Brain+ vil lave digitale medicinalprodukter i form af en app, der skal forbedre patienters kognitive evner. Børsens aktiepanel ser stort potentiale og høj risiko.
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
EKSPERTER: ROBOTPROJEKTER KAN NEMT ENDE SOM EN FIASKO
Der bliver skubbet på for mere automatisering i danske virksomheder, og robotter bliver solgt som noget, der er nemt at bruge. Men det kan sagtens ende galt, hvis man tager for let på opgaven, advarer eksperter. (forside, side 6-7)
UDENLANDSKE BØRSHUSE HAR SAT SIG PÅ FONDSBØRSEN
Udenlandske medlemmer af Nasdaq Copenhagen står over for 80 pct. af omsætningen. (side 8)
BERLINGSKE BUSINESS
KØBENHAVN FÅR OVERRASKENDE KLØ I JOBFESTEN
Genåbningen i maj har sat gang i den danske økonomi, men det er ikke alle kommuner, der har fået samme glæde af opsvinget. Specielt i København har den manglende turisme sat sine præg. (forside + s. 4)
DEN DIGITALE SIKKERHED HALTER HOS IVÆRKSÆTTERE
Mange mindre virksomheder sikrer sig ikke tilstrækkeligt under digitaliseringsproces. Det gør dem sårbare overfor hackerangreb, og det kan blive et problem for samfundsøkonomien. (s. 2)
.\\˙ MarketWire