Mandagens internationale avisuddrag med Tesla, Avianca og gambling
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
BILUDLEJNINGSGIGANTER KÆMPER FOR OVERLEVELSE
På trods af en god start på året er flere af verdens førende biludlejningsselskaber ved at køre af sporet. Coronakrisen har sat efterspørgslen i stå, og selskaber som Hertz, Avis, Sixt og Europcar indkasserer alle faretruende tab. (RUNNING OUT OF ROAD: RENTAL CAR GROUPS FIGHT FOR SURVIVAL).
AMERIKANSK ARBEJDSLØSHED KAN OVERSTIGE 20 PCT.
Trump-administrationen har søndag advaret nationen om, at hver femte amerikaner kan stå uden job som konsekvens af coronakrisen. Advarslen følger i kølvandet på en i forvejen trist arbejdsmarkedsrapport, der viser en arbejdsløshedsprocent på 14,7 pct. (US OFFICIALS WARN JOBLESS RATE COULD TOP 20%)
AVIANCA INDGIVER KONKURSBEGÆRING
Sydamerikas næststørste flyselskab, Avianca, har søndag indgivet konkursbegæring i USA. Coronapandemien har skabt den største krise i selskabets mere end 100 år lange historie. (COLUMBIA'S AVIANCA AIRLINE FILES FOR BANKRUPTCY OVER PANDEMIC)
ELON MUSK VIL GENOPTAGE PRODUKTION TRODS PÅBUD
Tesla har planer om at genoptage produktionen på sin fabrik i Californien på trods af påbud fra staten om at holde fabrikken lukket. (MUSK MOVES TO REOPEN TESLA PLANT IN DEFIANCE OF SHUTDOWN ORDER)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
TRUMP VIL VÆRE SELVFORSYNENDE MED HALVLEDERE
USA kan nu mærke, hvordan coronapandemien understreger landets afhængighed af de asiatiske fabrikker. Det har fået den politiske administration, med Trump i førersædet, til at påbegynde en udvikling af nye chip-virksomheder i USA. (TRUMP AND CHIP MAKERS INCLUDING INTEL SEEK SEMICONDUCTOR SELF-SUFFICIENCY).
TESLA ANLÆGGER SAG I HÅB OM EN ÅBNING AF FABRIK I CALIFORNIEN
Elon Musk, Tesla-grundlæggeren, har meddelt, at han er parat til at trække Tesla ud af Californien, idet han møder modstand fra lokale embedsmænd om en genåbning af Tesla-fabrik. Den lokale regerings insisteren har bundet i en argumentation om, at coronapandemien skal holdes nede (TESLA FILES LAWSUIT IN BID TO REOPEN FREMONT FACTORY).
AMERIKANSKE VIRKSOMHEDERS AFSKEDIGELSER VOKSER STØDT
Flere virksomheder indser, at afskedigelser er nødt til at blive en realitet, idet en genopretning af økonomien stadig er flygtig. Det gælder blandt andet for General Electric, Airbnb og Uber, som har meddelt, at de vil afskedige op til tusind medarbejdere (COMPANY LAYOFFS MOUNT AS RECOVERY APPEARS ELUSIVE).
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
USA FORBEREDER ANKLAGE MOD KINA FOR FORSØG PÅ HACKING AF VACCINE-DATA
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, og Department of Homeland Security, der varetager USA's nationale sikkerhed, vil snart udsende en advarsel mod Kinas dygtigste hackere, der angiveligt forsøger at tilsnige sig amerikanske informationer omkring behandling og vaccination mod coronavirus. (U.S: TO ACCUSE CHINA OF TRYING TO HACK VACCINE DATA, AS VIRUS REDIRECTS CYBERATTACKS)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
GAMBLINGFIRMAER HOLDER IKKE IGEN MED REKLAME
Britiske gamblingvirksomheder har stadig en skjul dagsorden om at reklamere, på trods af firmaernes løfte om ikke at annoncere under nedlukningen. Afbrydelsen af reklamer har til formål at beskytte sårbare personer i isolation grundet coronakrisen, og britiske parlamentsmedlemmer har nu opfordret regeringen til at gribe ind (GAMBLING FIRMS' SOCIAL MESSAGES ARE THINLY VEILED ADVERTS, SAY MPS).
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)
DEN BRITISKE HJÆLPEPAKKE VENTES AT FORTSÆTTE TIL SEPTEMBER
Ministrene i Storbritannien forventes at forlænge den statslige regulering af løn indtil udgangen af september. Udvidelsen er en del af en reform, som har til formål at hjælpe de britiske virksomheder til at undgå en stor mængde afskedigelser. (JOB RETENTION SCHEME SET TO BE EXTENDED TO SEPTEMBER).
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯