Markedsoversigt: Blodrøde aktier og begrænsede rentefald

Udgivet den 24-08-2015  |  kl. 17:32  |  

Aktiemarkederne var blodrøde mandag, mens obligationsrenterne blot faldt let tilbage, selv om der var kø ved salgsdisken på aktiefronten.

Det danske aktiemarked oplevede nemlig et kursfald af sjældne dimensioner, og man skal helt tilbage til tiden omkring finanskrisen for at finde større fald.

Svage væksttegn fra Kina, og en frygt for at det kan sprede sig til resten af verden, fik investorerne til at sælge ud i stor stil, og det sendte C20 Cap-indekset ned med hele 4,7 pct. til 918,56.

Det var det største endagsfald i indeksets godt fire år lange historie. En overgang var indekset dog nede med over 6 pct., men det rettede sig i de sidste timers handel.

- Markedet har været nervøst de seneste dage, og mange er nervøse for en recession i Kina, siger Mads Zink, der er chefaktiehandler i Danske Bank, til Ritzau Finans.

- Jeg er dog overrasket over de store udsving, vi har set på markederne, og hvor hurtigt likviditeten er blevet trukket ud, siger han.

Der var ikke de store selskabsnyheder mandag, men selv hvis der havde været, ville det formentlig ikke have rokket det store på udviklingen.

Der var blandt andet store tæsk til Genmab, der dykkede 4,7 pct. til 548 kr., men en overgang var nede med mere end det dobbelte.

Novo Nordisk, der er sværvægteren i C20 Cap-indekset, dykkede 5,2 pct. til 349,70 kr. Mærsk B-aktien faldt 6,5 pct. til 10.990 kr., hvilket gav en plads tæt på bunden af C20, hvor også TDC tog plads med et fald på 5,3 pct. til 40 kr.

Omkring midten af feltet sluttede Vestas med et dyk på 3,8 pct. til 326,40 kr. Investorerne ignorerede fuldstændigt, at vindmølleproducenten mandag hentede en ordre på 50 megawatt i Uruguay, mens MHI Vestas landede en aftale om 450 megawatt med Dong til et tysk vindmølleprojekt.

Den historiske nedtur på alverdens aktiemarkeder mandag påvirkede omvendt ikke for alvor rentemarkederne. Pengene blev nemlig kun i begrænset omfang flyttet over i statsobligationer, som det ellers normalt plejer at være tilfældet, når der er stor uro på finansmarkederne.

Herhjemme endte renten på den toneangivende tiårige statsobligation i 0,77 pct. efter et fald på 1 basispoint i forhold til fredag. Renten var dog i en periode helt nede i 0,72 pct., men det rettede sig i de sidste handler.

Det var frygt for en recession i Kina og konsekvenserne af dette for verdensøkonomien, som fik investorerne til træde på bremsen og sælge ud af beholdningerne. Uroen startede i forrige uge, hvor den kinesiske centralbank devaluerede yuan over tre omgange.

Ifølge flere iagttagere har de seneste ugers uro på aktiemarkederne betydet, at den amerikanske centralbank formentlig venter med at hæve renten til senere på året.

- Vi vurderer efterhånden, at det bliver mere og mere usandsynligt, at renten bliver hævet til september, Morten Hassing Povlsen, der er rentestrateg hos Nordea, til Ritzau Finans.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA