Trump truer med told på vin og champagne fra EU
Toldtruslerne fortsætter med at fyge over Atlanterhavet. Senest har den amerikanske præsident, Donald Trump, torsdag på sit sociale medie Truth Social truet med told på vin og champagne og andre alkoholholdige produkter fra Europa. Toldsatsen som Trump nævner er på 200 pct.
- Den Europæiske Union, en af de mest fjendtlige og bedrageriske skatte- og toldmyndigheder i verden, som blev dannet med det ene formål at udnytte USA, har netop indført en grim told på 50 pct. på whisky.
- Hvis denne told ikke fjernes med det samme, vil USA snart indføre en told på 200 pct. på alle vine, champagner og alkoholholdige produkter, der kommer fra Frankrig og andre EU-repræsenterede lande, skriver Trump i opslaget.
Reaktionen kommer, efter at EU onsdag varslede told på amerikanske varer til en værdi af 26 mia. euro, eller i underkanten af 200 mia. kr. som modsvar på amerikansk told på stål og aluminium, som trådte i kraft 12. marts.
EU gav dog amerikanerne mulighed for at komme til forhandlingsbordet frem til 26. marts. Ellers træder en tidligere annonceret, men nu suspenderet told under Trumps første præsidentperiode på en række amerikanske varer i kraft 1. april, og i midten af april følger den netop varslede told.
Og noget tyder på, at amerikanerne også følger et andet og mindre offentligt forhandlingsspor.
USA's handelsminister, Howard Lutnick, har onsdag kaldt EU's modsvar for respektløst, og siger at Trump altid vil svare igen mere omfattende og stærkere. Men Lutnick siger også ifølge Bloomberg, at han vil tale med sine modparter i EU torsdag.
På børsen i Paris ligger luksusgodekæmpen LVMH, der blandt andet sælger Moët & Chandon-champagne og Hennessy-cognac, 1,4 pct. lavere. En stor del af faldet satte ind efter Trumps indlæg.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›