Matas-direktør: Et vigtigt kvartal for vores langsigtede rejse

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 11:25  |  
Arkiv: Foto

Matas har fået en god start på året. Det siger administrerende direktør, Gregers Wedell-Wedellsborg.

Kæden kan onsdag præsentere en rekordhøj omsætning i første kvartal i det skæve regnskabsår 2024/2025.

En stor del af rekordomsætningen skal tilskrives integrationen af den svenske beautykæde, Kicks, som Matas opkøbte sidste år.

Den samlede omsætning lød på 1,956 mia. kr., og det gav en bundlinje på 59 mio. kr. for kvartalet.

INDTAGER DET NORDISKE MARKED

Regnskabet er også det første i den langsigtede strategi, Win the Nordics, som Matas kunne præsentere tidligere på året.

- Det er en god start på året, men det er også en god start på den langsigtede strategi, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Opkøbet af Kicks betyder, at kæden nu også har butikker i Sverige, Norge og Finland.

Kicks-kæden har tilføjet 229 fysiske butikker til koncernen, som nu i alt har 494 butikker på tværs af de nordiske lande.

Målet er klart, og det er blive førende inden for det nordiske skønheds- og velværemarked.

- Det har været et kvartal, hvor vi har skabt forudsætningerne for at indfri mange af de drømme, vi har, om hvad Kicks kan blive til, og hvad Matas i øvrigt også kan blive til. Så kvartalet bekræfter den rejse, vi har begivet os ud på, siger den administrerende direktør.

KUNDERNES INDKØBSKURVE VOKSER

Regnskabet viser, at kædens kunder i gennemsnit bruger flere penge, hver gang de køber ind i kædens butikker.

Den organiske vækst i den gennemsnitlige indkøbskurv er 5,9 pct. til 199 kr.

- Appetitten på at bruge penge på skønhed og sundhed, den er til stede, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Samtidig oplever kæden generelt en stigning i antallet af kunder. Særligt online, hvor den organiske vækst lød på 21 pct. sammenlignet med de fysiske butikker, som voksede 3 pct. i organisk vækst i forhold til året forinden.

- Det er jo det allervigtigste sundhedstegn, at der kommer flere kunder i butikken, siger han.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/aktier: BMW og bilproducenter kørte i grøften i rødt marked
17:53 Amerikanske storbanker ramt af nedtonede forventninger hos JPMorgan
17:12 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple -NY
17:05 Tirsdagens obligationer: Rentefald efter olieprisen ramte laveste niveau siden 2021
17:04 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple
16:58 Volkswagen dropper tre årtier gamle jobgarantier
16:32 Nvidias topchef taler onsdag: Markedet håber på nyt om forsinket superchip
16:22 Brent-olieprisen dykker under 70 dollar for første gang siden december 2021
15:41 USA/åbning: Oracle og store teknologiselskaber trækker for i grøn start
15:38 Carlsbergs milliardopkøb af Britvic er til eftersyn hos de britiske konkurrencemyndigheder
15:00 Seniorstrateg: Inflationstal er sidste store pejlemærke før rentemøde
14:49 USA/tendens: Nye stigninger i sigte drevet af Oracles opmuntrende regnskab
14:19 Chefstrateg: Investorene hepper på Trump til nattens præsidentdebat
13:59 Amerikansk storbank spår svækkelse af euro ved udsigt til store rentenedsættelser fra ECB
13:47 Europa/aktier: BMW's nedjustering sætter aktierne under pres
13:10 BMW nedjusterer forventningerne efter problemer med bremsesystem og leverancer
12:42 EU-dom: Apple skal tilbagebetale milliarder til Irland
12:33 Obligationer/middag: Renten holder fortsat niveau inden onsdagens inflationstal fra USA
12:25 DNB opdaterer strategi: Vil skære 500 stillinger
11:55 Aktier/middag: GN og Demant ryger til bunds efter udsigter til konkurrence fra Apple